Ups! Sony dropper superpinligt score-spil

Spillet der blev markedsført som et eventyrspil, der kunne hjælpe mænd med at score damer var for pinligt for Sony

Har man problemer med at gætte, om kvinder tænder på dårlige scorereplikker, tilbyder score-mesteren Richard nu sin hjælp.
Har man problemer med at gætte, om kvinder tænder på dårlige scorereplikker, tilbyder score-mesteren Richard nu sin hjælp.

Computerspillet 'Super Seducer', hvor usikre mænd efter sigende kunne lære at score kvinder, har tilsyneladende fået så meget dårlig omtale, at Sony nu har droppet at udgive det til deres Playstation-platform.

Spillet er bygget op omkring en række forskellige scener, hvor man som mand skal forsøge at gætte sig til, hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig til det modsatte køn.
Spillet er bygget op omkring en række forskellige scener, hvor man som mand skal forsøge at gætte sig til, hvordan man mest hensigtsmæssigt forholder sig til det modsatte køn.

Spillet er udviklet af den selvudnævnte 'score-artist' Richard La Ruina, og var allerede før det blev færdigt genstand for massiv kritik fra personer og organisationer, der mente, at spillet var sexistisk og opfordrede mænd til at forulempe kvinder.

 

Selv om spillet nu droppes af Sony, vil det stadig være muligt at downloade det som spil til pc. Det har hovedpersonen dog ikke tænkt sig at kommentere.

- Min kommentar er, at jeg ikke har nogen kommentar til dette, lyder det fra Richard La Ruina i en email til mediet Motherboard.

Hvis man skulle have lyst til at give sig i kast med scorespillet, kan det tilføjes, at det frarådes af et stort set enig anmelderkorps, der advarer om, at spillet er tåkrummende, pinligt og dårligt nok kan betegnes som et computerspil.

Richard La Ruina i 'Good Morning Britain' for at tale om sine scorestrategier, som han tidligere har udgivet i bogform. Foto. All Over
Richard La Ruina i 'Good Morning Britain' for at tale om sine scorestrategier, som han tidligere har udgivet i bogform. Foto. All Over
 

5 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere