Vækker stor vrede efter politisk stunt

Både den islandske gruppe Hatari og popikonet Madonna skaber vrede efter politiske stunts i Eurovision-finalen

Hataris optræden fik på mange måder folk til at spærre øjnene op. Foto: RONEN ZVULUN/Ritzau Scanpix
Hataris optræden fik på mange måder folk til at spærre øjnene op. Foto: RONEN ZVULUN/Ritzau Scanpix

Da Eurovision-finalen lørdag aften løb over skærmen, så det islandske bidrag, den venstreorienterede gruppe Hatari, pointafgivelsen som den oplagte mulighed til at komme med et politisk statement.

Her valgte de nemlig at trække det palæstinensiske flag frem foran kameraerne og dermed blande sig i den betændte Israel-Palæstina konflikt.

Det faldt ikke i god jord hos alle i Expo i Tel Aviv, hvor der kom store buhråb fra tilskuerne, mens kameraerne hurtigt rullede væk fra Hatari for i stedet at fokusere på værterne, der skyndte sig videre med pointuddelingen.

Du kan se episoden herunder:

Kan få konsekvenser
Stuntet er heller ikke gået ubemærket hen hos arrangørerne af Eurovision, EBU, der efter episoden har offentligjort en udtalelse, hvor de henviser til de officielle regler for Eurovision.

Her står det nemlig sort på hvidt, at hverken sangtekster, taler eller gestikker må have politisk indhold eller karakter under musikkonkurrencen.

Se også: Svines voldsomt til: 'Hvil i fred'

De undersøger derfor nu, hvorvidt Hataris stunt skal have konsekvenser.

'Eurovision Song Contest er en ikke-politisk begivenhed, og handlingen er i modstrid med konkurrencereglerne. Flagene blev hurtigt fjernet, og konsekvenserne af denne handling vil blive diskuteret af konkurrencerens bestyrelse', lyder det i udtalelsen.

Hatari på scenen til Eurovision. Foto: RONEN ZVULUN/Eurovision
Hatari på scenen til Eurovision. Foto: RONEN ZVULUN/Eurovision

Gruppen har tidligere ikke lagt skjul på, at de ønskede at bruge deres deltagelse i Eurovision til at komme med et politisk budskab.

- Vi føler, vi har redskaberne til at gøre arrangementet politisk og italesætte de modsætninger, vi ser. Eurovision skal ikke være politisk, men når begivenheden finder sted i så politisk en kontekst, må vi bidrage til debatten, har Matthias Haraldsson fra gruppen tidligere sagt til Dagbladet.

Madonna får kritik
Den islandske gruppe, der ligeledes gjorde sig bemærkede ved at optræde i lak, læder og gummi, der mest af alt ledte tankerne hen på en S/M-fest, var ikke de eneste, der kom med et politisk budskab lørdag aften og derfor er havnet i modvind.

Madonnas optræden vakte stor opsigt. Foto: Orit Pnini/Ritzau Scanpix
Madonnas optræden vakte stor opsigt. Foto: Orit Pnini/Ritzau Scanpix
 

Også verdensstjernen Madonna, der indtog scenen i pausen, havde taget et israelsk og palæstinensisk flag med på scenen, mens et par dansere også have flagene syet på tøjet.

Inden hun forlod scenen kom hun da også med en opfordring.

- Lad os ikke undervurdere musikkens evne til at bringe mennesker sammen, sagde hun.

Ifølge EBU var det ikke en del af aftalen, at Madonna skulle komme med politiske budskaber under sin optræden.

20-årige Leonora håber, at hun kan få et par timers søvn på et tidspunkt. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 19. maj. 2019 - kl. 08:09 Ingen tid til pause: - I morgen skal jeg til Finland

Madonnas politiske undertoner får nu EBU til at tage afstand fra popstjernen.

- Under udsendelsen viste to af Madonnas dansere kort det israelske og palæstinensiske flag på ryggen af deres påklædning. Dette element var ikke en del af det øvede show, der var blevet godkendt. Eurovision er en ikke-politisk begivenhed, og det er Madonna blevet gjort opmærksom på, lyder det fra arrangørerne.

Deler vandene
Madonnas politiske stunt deler lige nu vandene på de sociale medier.

'Ud over at synge falsk og være en dårlig perfomer lykkedes det også Madonna at overtræde EBU's principper om at være ikke-politisk ved at putte det israelske og palæstinensiske flag på ryggen. Sikke et spild af penge, hun var', skriver en mand på Twitter.

Andre var dog langt mere begejstrede.

Endelig kan Leonora slappe af og feste lidt. Foto: Anthon Unger Event & Kultur - 19. maj. 2019 - kl. 01:28 Lykkelige Leonora: - Nu skal vi bare feste

'Madonna har måske lydt flad, men hun vandt mit hjerte i nat. At være en artist handler ikke altid om at have en perfekt stemme, men at have noget inspirerende at sige og vide, hvordan man skal levere beskeden. Hun overgik alle', skriver en kvindelig Twitter-bruger.

Madonna selv kom med følgende udtalelse oven på sin kontroversielle optræden:

- Jeg vil aldrig stoppe med at spille musik for at tilpasse mig en politisk dagsorden, og jeg vil heller ikke stoppe med at snakke om brud på menneskerettighederne, uanset hvor i verden de sker.

Stor debat
Efter det blev annonceret, at Eurovision i 2019 skulle afholdes i Israel, har der været heftig debat. Her har flere taget afstand fra, at Eurovision blev afholdt i landet med henvisning til konflikten mellem Israel og Palæstina.

I efteråret underskrev 141 kunstnere – herunder 13 danske - en fælles udtalelse i et åbent brev i The Guardian.

'Den 14. maj, få dage efter Israels sejr i Eurovision, dræbte det israelske militær 62 ubevæbnede, palæstinensiske demonstranter i Gaza, heriblandt seks børn, og sårede flere hundrede, primært med sprængstoffer. Amnesty International fordømmer Israels skyd-for-at-dræbe-eller-såre-politik, og Human Rights Watch beskriver drabene som 'ulovlige og bevidste', skrev de blandt andet.

Blandt underskriverne er belgiske Helmut Lotti og britiske Roger Waters fra Pink Floyd. Også den danske skuespiller Jesper Christensen har skrevet under.

321 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!