Vanvittigt: Superman springer fra 28 meters højde

I klippet nedenfor kan du se virkelighedens superman, udspringeren Michal Navratil, der iført superman-kappe kaster sig ud fra Operaen i København

Se superman her

Nogle ville gå langt væk fra kanten, hvis de stod i 28 meters højde, men for andre er højde på ingen måde noget, der skræmmer dem.

Lørdag blev der holdt Red Bull Cliff Diving konkurrence  i København. Her skulle 14 af verdens bedste udspringere vise, hvad de kunne. De sprang ud fra en højde på intet mindre end 28 meter og lavede alverdens tricks i luften i håb om at imponere dommerne mest muligt og derved får flest mulige point.

Verden på vrangen - 19. jun. 2015 - kl. 17:00 TV: I København kan du straffe din bartender med stød

Vinderen af konkurrencen i København blev amerikaneren Gary Hunt, som også løb med sejren sidste år. Undervejs i konkurrencen var udspringerne særdeles koncentrerede, men da alle havde sprunget, var der tid til 'fri leg', og det benyttede Micahl Navratil fra Tjekkiet sig af. Han endte ikke på podiet blandt de tre bedste, men det slog ham på ingen måde ud.

Han iklædte sig nemlig en rød kappe, og så kastede han sig ellers ud fra rampen 28 meter over vandet.

Se det utrolige spring og se et interview med udspringeren i klippet ovenfor.

Superman-tricket er efterhånden blevet en tradition for den tjekkiske udspringer. Han laver det seje ritual efter hver af konkurrencerne til stor glæde for publikum.

Verden på vrangen - 18. jun. 2015 - kl. 06:36 TV: Utroligt hvad han gemmer i sit øre...

Red Bull Cliff Diving World Series startede i april måned i Colombia. 14 udspringere skal kæmpe om at få flest point, og de rejser rundt til i alt otte destinationer. København var nummer fire i rækken.

Inden konkurrencen var vi oppe på taget af operaen med en tidligere udspringer for at se den helt utrolige højde, de springer fra.

Se indslaget her.

15 kommentarer
Vis kommentarer