Velgørende kendisser samlede millioner ind

En lang række danske stjerner var samlet lørdag aften for at samle penge ind til Danmarks Indsamling, som blev sendt på DR1.

Sangeren Basim og skuespilleren Mathilde Norholt var med til at samle mere end 100 millioner kroner ind til velgørenhedsprojekter.(Foto: instagram)
Sangeren Basim og skuespilleren Mathilde Norholt var med til at samle mere end 100 millioner kroner ind til velgørenhedsprojekter.(Foto: instagram)

Over 100 millioner kroner.

Så mange penge donerede danskerne, da velgørenhedsshowet Danmarks Indsamling lørdag aften rullede over skærmen på DR1.

Og mange af de millioner blev givet, fordi en lang række danske kendisser sad klar ved telefonerne for at modtage de gavmilde danskeres opkald.

- Ring til os! lød det således fra Basim, som lagde en selfie fra indsamlingen op, hvor han sidder ved siden af skuespillerinden Mathilde Norholt.

Se også: Dansk rapper roser Basim i aparte samarbejde

Andre stjerner som Nikolaj Kopernikus, Barbara Moleko og Remee sad ligeledes klar ved telefonerne lørdag aften.

- Sidder klar i callcenteret til Danmarks Indsamling og venter på, at du ringer, skrev sidstnævnte således på sin Instagram-profil lørdag aften.

Se også: Ny kasket-brøler i ’X Factor’: Remees JA-hat er reklame

Politikere sang
Foruden callcenter-stjernerne bød showet på politikere, der sang, ligesom kronprinsparret var til stede ved indsamlingen.

Men der var også plads til alvorlige indslag ved den timelange indsamling. Således kunne danskerne nemlig se en række videoer fra de 12 lande, hvor de 100 millioner kroner skal bruges.

Blandt de forskellige velgørenhedsprojekter er et projekt, der skal hjælpe ældre i Kirgisistan og et projekt, der skal oplyse børn om deres rettigheder i Burundi.

1 af 2 Remee tog også en lille pause fra X Factor til at hjælpe mennesker i nød rundt omkring i verden.(Foto: instagram)
2 af 2 Sangeren Basim og skuespilleren Mathilde Norholt var med til at samle mere end 100 millioner kroner ind til velgørenhedsprojekter.(Foto: instagram)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere