Vild efterlysning fra auktionshus: Du kan sidde på en formue uden at ane det!

Bruun Rasmussen efterlyser malerier af kinesiske Lalan. Flere malerier af kunstneren formodes at leve en stille eksistens i private, danske hjem.

Auktionarius Jesper Bruun Rasmussen svingede hammeren, da prins Henriks samling af jadekunst for nylig blev solgt. Foto: Jacob Ehrbahn
Auktionarius Jesper Bruun Rasmussen svingede hammeren, da prins Henriks samling af jadekunst for nylig blev solgt. Foto: Jacob Ehrbahn

Et maleri af kinesiskfødte Xie 'Lalan' Jinglan (1921-1995) er sat til salg på efterårets Traditionelle Auktion hos Bruun Rasmussen.

Vurderingen lyder på en halv million kroner, og meget tyder på, at flere malerier af kunstneren lever en stille eksistens i private, danske hjem.

Tidligere er et maleri, som en dansker købte igennem en kunstforening for blot 3.000 kroner, blevet solgt for hele 1,5 millioner kroner.

- Vi ved, at Galeri Moderne i Silkeborg holdt en separatudstilling med Lalan i 1971, dengang de færreste havde hørt om hende. Ingen ved præcis, hvor mange værker hun udstillede, eller hvem der købte dem. Men et godt bud er, at hun udstillede 15-20 malerier, og at mange af dem efterfølgende blev solgt gennem kunstforeninger, siger leder af Bruun Rasmussens afdeling for moderne kunst, Niels Raben.

Lalans maleri 'La lune était bleue' ('Månen var blå') skal under hammeren hos Bruun Rasmussen den 24. september. Vurderingen lyder på 500.000 kroner. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Lalans maleri 'La lune était bleue' ('Månen var blå') skal under hammeren hos Bruun Rasmussen den 24. september. Vurderingen lyder på 500.000 kroner. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

I dag, 50 år efter, er der meget stor international efterspørgsel på Lalans værker, så du kan faktisk sidde på en formue uden at ane det, lyder det fra auktionshusel, der fortæller, at en ejer af et Lalan-maleri tidligere har tjent en formue.

I foråret dukkede et af Lalans værker op til et Bruun Rasmussen vurderingsarrangement i Silkeborg.

Ejeren havde oprindelig betalt 3.000 kroner for det gennem en kunstforening – og endte med at sælge på auktion til 1.5 millioner kroner.

Indehaveren af det maleri, der nu kommer under hammeren hos Bruun Rasmussen 24. september, syntes, at de to værker mindede så meget om hinanden, at han skyndte sig at kontakte Bruun Rasmussen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I august havde Bruun Rasmussen prins Henriks penisser under hammeren. Se eller gense det her.

De royale penisser blev solgt for en formue. Video: Philip Davali.

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!