Ville optræde nøgen med ulve: Se hvad han får

Den hviderussiske sanger har haft nogle ret specielle ønsker til sit sceneshow

Ivan som han gerne ville have set ud på scenen. (Foto: CEN)
Ivan som han gerne ville have set ud på scenen. (Foto: CEN)

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Der er både seje dansere, en akrobat og masser af fyrværkeri på scenen i aften i Globen, når Danmark er med i semifinale nummer to ved Eurovision Song Constest i Sverige.

Hvis det stod til den hviderussiske sanger Ivan, så skulle der også have været et par levende ulve med i aftenens show. Og så ville han i øvrigt gerne have optrådt nøgen.

Sådan ville Ivan gerne have sunget sin sang 'Help You Fly'. (Foto: CEN)
Sådan ville Ivan gerne have sunget sin sang 'Help You Fly'. (Foto: CEN)
 

Men den går ikke!

Reglerne i EBU, der er organisationen bag Eurovision Song Contest, tillader ikke levede dyr på scenen. Og så skal man også have tøj på.

Ivan har hverken fået lov til at have levende dyr eller bar røv på scenen. (Foto: CEN)
Ivan har hverken fået lov til at have levende dyr eller bar røv på scenen. (Foto: CEN)

Med al den nymodens teknik sådan en Grand Prix-scene indeholder, er det stort set alligevel lykkes for Ivan at få sin vilje. Der er næsten ikke det sådan en computerstyret mastodont ikke kan lave i lys og billeder. Det er blandt andet blevet til et hologram af sangeren, som Gud har skabt ham. Og mon ikke mange seere vil tro, at Ivan virkelig er nøgen på scenen i aften.

Bedøm selv:

Nøgen Ivan i hologram-form. (Foto: Mogens Flindt)
Nøgen Ivan i hologram-form. (Foto: Mogens Flindt)

Også Ivans ulve er kommet med i hologram-form.

Ivan har faktisk tøj på under hele sangen. (Foto: Mogens Flindt)
Ivan har faktisk tøj på under hele sangen. (Foto: Mogens Flindt)

Ivan og ulvene kæmper sammen med Danmark om at kvalificere sig til lørdagens finale.

Tirsdag aften kvalificerede de ti første nationer sig til finalen. Videre fra første semifinale er Aserbajdsjan, Rusland, Holland, Ungarn, Kroatien, Østrig, Armenien, Tjekkiet, Cypern og Malta.

Se også: Eurovision-babe trues med rødt kort

Derudover er de fem store lande England, Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien samt værtsnationen klar til det store finaleshow.

Det er torsdag aften fra klokken 21, at Ivan fra Hviderusland og Danmark kan opleves i den anden semifinale ved Eurovision Song Contest.

16 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere