Voldsomt vejr på Smukfest: Koncert afbrudt

Laid Back måtte afbryde deres koncert før tid på grund af dårligt vejr

Få overblik over hvor det voldsomme vejr rammer.

Den danske duo Laid Back gav torsdag koncert på Stjernescenen på Smukfest i Skanderborg, da regnen pludselig væltede ned over festivalpladsen.

Duoen måtte derfor afbryde deres koncert halvvejs inde.

Laid Back var også på scenen onsdag i forbindelse med den store jubilæumskoncert på dette års festival. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Laid Back var også på scenen onsdag i forbindelse med den store jubilæumskoncert på dette års festival. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
 

Det bekræfter festivalens talsmand, Poul Martin Bonde, over for Ekstra Bladet.

Se også: Advarer mod farligt stof på Smukfest

- De måtte gå af lidt før tid på grund af regnen, siger han.

Smukfest blev med ét forvandlet til en stor mudderpøl. Foto: Per Lange
Smukfest blev med ét forvandlet til en stor mudderpøl. Foto: Per Lange
 

 

Vand i udstyret
Ifølge talsmanden var regnen så voldsom, at der kom vand i duoens udstyr og instrumenter, og det var derfor ikke forsvarligt at fortsætte.

Poul Martin Bonde oplyser, at de hos Smukfest løbende følger vejrsituationen.

- Men vi tror og håber på, at alle scener kan tages i brug planmæssigt i dag, siger han og fortæller, at de hos Smukfest løbende laver tiltag for at sikre, at der ikke bliver alt for mudret på festivalen. Blandt andet ved at lægge mere flis ud.

Der var pres på, da folk skulle ud fra festivalpladsen. Foto: Per Lange Event & Kultur - 8. aug. 2019 - kl. 13:04 Kaos til Smukfest: - Pinligt!

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere