'X Factor'-Kristian efter koncert: - Det er min dumme fejl

Fire måneder efter 'X Factor'-sejren bruger Kristian Kjærlund al sin tid på musik. Men succes er ikke givet

Med den venstre hånd i bukselommen, et ydmygt smil på læben og sin velkendte stillestående optræden på scenen gav årets vinder af 'X Factor', Kristian Kjærlund, torsdag ved middagstid koncert på Smukfest.

Koncerten, der foregik på en af festivalens mindre scener Sherwood-scenen, var en del af præmien for at have vundet den populære sangkonkurrence.

Læs Thomas Treos anmeldelse her:
Se også: Taber: Tragisk koncert på Smukfest

Spørger man sangeren selv, var han tilfreds med sin koncert på festivalen i Skanderborg.

- Jeg har haft rigtig mange nerver på op til, men jeg er rigtig, rigtig glad for, hvordan det gik.

- Jeg har været nervøs, for jeg synes, det var virkelig stort, da jeg fik at vide, at det var en del af præmien. Det var på en måde meget spændende, men også meget angstprovokerende, siger han.

Ved dagens koncert spillede 23-årige Kristian Kjærlund i løbet af en halv time en række af de sange, som han optrådte med i 'X Factor' - blandt andet vindersangen, 'Lost and Profound'.

Derudover spillede han også to sange, som han har indspillet i det legendariske Sonic Vista Studio på den spanske ferieø Ibiza.

Opholdet i studiet var sammen med en pladekontrakt med Sony også en del af præmien for at vinde 12. sæson af 'X Factor'.

Se også: Fælt: Vinder af 'X Factor' i megaflop

Siden sejren i april har Kristian Kjærlund været rundt i landet for at spille til alt fra byfester til open by night-arrangementer. Men selv om han har haft travlt, har han alligevel følt et tomrum efter 'X Factor'.

- Det var ret specielt, fordi jeg om lørdagen (efter 'X Factor'-finalen, red.) bare skulle direkte ud og optræde. Så man blev sendt ud og måtte lære det på den hårde måde.

- Men på den anden side har det også føltes tomt til tider, fordi der var så meget 'go' på gennem 'X Factor' i næsten fire måneder. Man var omgivet af mange mennesker - teknikere og produktionsfolk - som man lige pludselig ikke så længere, siger han.

Kristian Kjærlund fortæller dog, at han efter showet har set en del af de andre deltagere.

Blandt andet har han optrådt på en sommercamp med Benjamin Rosenbohm og deltaget i en feriecamp for socialt udsatte med sidste års 'X Factor'-deltager Sigmund.

Se også: Blachman: 'X Factor'-deltagerne skal ikke skamme sig

Hans mentor i talentprogrammet, Thomas Blachman, har Kristian Kjærlund dog ikke set meget til. Det til trods for, at Blachman og holdet omkring ham umiddelbart efter finaleshowet tilbød at hjælpe den unge sangspire.

En travl kalender med koncerter og indspilninger på Ibiza i ugerne efter finalen gjorde nemlig, at sangeren aldrig fik henvendt sig til sin mentor.

- De har givet mig tilbuddet, men det er min dumme fejl, at jeg ikke har holdt dem op på det.

- Pludselig var der gået en måned, og så var jeg forlegen over at tage kontakt til Thomas, fordi der var gået lidt tid. Han er en travl herre og har vigtige ting at tage sig til, siger Kristian Kjærlund, der ikke vil afvise, at han tager kontakt til Blachman på et senere tidspunkt.

I den kommende tid skal han spille ved Copenhagen Pride, og derudover har han en masse ting i kalenderen henover efteråret, som han endnu ikke kan løfte sløret for.

Kristian Kjærlund nyder, at han for tiden kan bruge al sin tid på musikken. Men han forventer ikke, at han nødvendigvis kan gøre det resten af livet.

Kristian Kjærlund var langt fra den, der fik flest stemmer under 'X Factor' liveshows. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 15. apr. 2019 - kl. 16:04 Her er tallene: Han var slet ikke favorit

- Det virker lidt for usikkert for min smag, men jeg kommer ikke til at lægge musikken væk igen. I værste fald bliver det en ting, jeg kører ved siden af en uddannelse.

- Nu ved jeg reelt set ikke, hvor mange der kan leve af det (musikken, red.), men så må jeg finde et job ved siden af, siger han.

For Kristian Kjærlund er udmærket klar over, at de fleste tidligere vindere af 'X Factor' er gået i glemmebogen uden at have skabt sig en musikkarriere.

- Jeg synes, at folk rundt om mig har hypet det rigtig meget, at jeg har vundet, men jeg har altid selv forholdt mig rimelig realistisk og husket at minde mig selv om, at der er en stor risiko for det (at gå i glemmebogen, red.).

- Omvendt er det ikke noget, som jeg lader mig slå ud af. Jeg gør det så godt, som jeg kan. Så kan man håbe og bede til, at det kommer til at gå bedre for mig, siger han.

Kristian Kjærlund har måttet droppe ud af studiet for at være med i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 13. apr. 2019 - kl. 11:58 'X Factor'-vinder dropper ud

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!