Modefotograf bruger anoreksiramt model

En israelsk modefotograf laver en opsigtsvækkende fotoserie, hvor han blandt andet fotograferer en pige med anoreksi for at gøre opmærksom på problemet med ultratynde modeller

De tre piger kommer i tre udgaver, en normal, en undervægtig og en anoreksiramt, som må sidde i kørestol. (Foto: AP)
De tre piger kommer i tre udgaver, en normal, en undervægtig og en anoreksiramt, som må sidde i kørestol. (Foto: AP)

Der er tre kvinder i den israelske modefotograf Adi Barkans nye fotoserie, en såkaldt sund model, en med en BMI under normalen og en anorektisk pige.

Fotoserien skal sætte fokus på anoreksiproblemet blandt modeller, og Barkan vil med sin opsigtsvækkende serie opfordre modelbureauer til ikke at bruge ultratynde modeller, der lider af underernæring.

- Vi laver den her kampagne for at skabe opmærksomhed og vise sammenhængen mellem det samfundsbillede, der er skabt gennem de seneste 15 år, og den forfærdelige virkelighed omkring spiseforstyrrelser.

- Enhver pige, der optræder i en reklamekampagne eller tv-serie med knoglerne stikkende ud af kroppen, sender tusindvis af piger ud på toilettet, og det skal stoppes nu, siger Adi Barkan.

Vil dø for at ligne en model
Det er et hårdt budskab, som den israelske fotograf vil have ud. Han har kæmpet mod modeverdenens idealer gennem en årrække, og hans seneste kampagne kommer blandt andet til at have et billede, hvor den anorektiske kvinde står ved siden af modellen med lav BMI, og sloganet lyder: 'Hun vil dø for at ligne hende'.

Den anoreksiramte kvindelige model er 26 år. Hun har været syg i 12 år og vejede 25 kilo, da hun var på sit laveste. Hun er så svækket, at hun sad i kørestol under hele fotosessionen, der fandt sted nær Tel Aviv.

Hun forklarer, at sygdommen netop startede, fordi hun ønskede at se ud som modellerne i bladene.

- Jeg har været sulten i 12 år. I dag er jeg i en tilstand, hvor jeg ikke kan putte noget i min mund. I dag ved jeg, at der ikke er noget, der er det værd. Det vidste jeg ikke dengang, forklarer hun.

1 af 4 Adi Barkan vil gøre opmærksom på problemet med ultratynde modeller med sin nye fotoserie. (Foto: AP)
2 af 4 Den såkaldt normalvægtige model. (Foto: AP)
3 af 4 Den anoreksiramte kvinde kunne ikke selv holde sig oprejst under fotosessionen. (Foto: AP)
4 af 4 De tre piger kommer i tre udgaver, en normal, en undervægtig og en anoreksiramt, som må sidde i kørestol. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!