Bruger menstruationsblod som ansigtsmaske

Mary Miranda fra Chicago i USA vil ikke skamme sig over at have menstruation, og hun bruger blodet til at lave kunst, vande planter og som ansigtsmaske

Mary Miranda plejede at frygte sin menstruation - nu glæder hun sig til at få den.

Den 36-årige coach i kvindelig frigørelse bruger nemlig i dag sit menstruationsblod til blandt andet at lave kunst, vande planter og til at give sig selv ansigtsmasker.

Det skriver Mirror.

Mange smerter
Fra de tidlige teenage år og op i hendes tyvere havde Mary Miranda mange smerter, når hun fik sin menstruation, og den var ofte uregelmæssig, så hun kunne ende med kun at have menstruation tre-fire gange om året.

I 2006 blev hun diagnosticeret med en cyste på sin højre æggestok, som hun fik fjernet ved en operation, men smerterne fortsatte.

En ultralydsscanning skulle senere vise, at hun havde godartede muskelknuder i livmoderen kaldet 'fibromer'.

De fik lov at blive siddende, men i december 2017 havde de vokset sig så store, at de skulle fjernes, mens hun samtidig havde udviklet endnu en cyste på sin venstre æggestok.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mary Miranda måtte gennem flere operationer i livmoderen. Foto: Media Drum World
Mary Miranda måtte gennem flere operationer i livmoderen. Foto: Media Drum World
 

'Måneblodsritualer'
Mary Miranda var bange for, at hun en dag skulle have hele sin livmoder fjernet på grund af komplikationerne, og hun begyndte derfor at værdsætte sin menstruation gennem noget kaldet 'måneblodsritualer'.

Her byder man hver måned sin menstruation velkommen og bruger blodet til forskellige ritualer.

- Jeg lovede, at jeg ville ære og hylde min livmoder og min menstruation hver måned, hvis de blev reddet, og nu glæder jeg mig til hver måned. Nu er det en glædens tid, og jeg vil have andre kvinder til også at opleve dette, siger hun ifølge Mirror.

Et af ritualerne for Mary Miranda er, at hun giver sig selv en ansigtsmaske med blodet, som hun lader sidde i ansigtet i op til 30 minutter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hver måned bruger hun så meget af sin menstruation som muligt til alverdens formål. Foto: Media Drum World
Hver måned bruger hun så meget af sin menstruation som muligt til alverdens formål. Foto: Media Drum World

- Mit ansigt føles altid blødere, mere næringsrigt, og det glinser. Jeg har opdaget, at det har hjulpet med at forbedre min hud efter ar fra akne og pigmentfejl. Huden i mit ansigt føles bare sundere for mig, siger hun.

Derudover bruger hun blodet til at lave kunst i form af malerier, og så vælger hun samtidig at give noget af blodet 'tilbage til naturen' ved at bruge det, når hun vander planter.

Artiklen forsætter under billedet ...

Mary Miranda føler, hun giver noget tilbage til naturen. Foto: Media Drum World
Mary Miranda føler, hun giver noget tilbage til naturen. Foto: Media Drum World
 

Ingen skam
Mary Miranda mener, at der i samfundet er opbygget en tro om, at det er skamfuldt at have menstruation.

- Bare det at sige ordet 'menstruation' er en kilde til skam, pinlighed, afsky og synd for mange kvinder, fordi det er et emne, vi ikke må tale om. Det er et tabu, der bliver set som klamt, urent, ulækkert og noget, der skal holdes skjult, siger hun

Og der er ifølge coachen mange årsager til, at det forholder sig sådan i dag.

- Efter min mening er det vores opvækst, samfundet, patriarkatet og religion, som har påvirket kvinder meget i forhold til, hvordan de har det med deres menstruation, siger hun.

Ansigtsmasken giver hende en blødere hud, føler hun. Foto: Media Drum World
Ansigtsmasken giver hende en blødere hud, føler hun. Foto: Media Drum World
 

146 kommentarer
Vis kommentarer