Første koala-baby født efter voldsomme brande

Dyrepasser siger, at det er et håb for dyrelivet i Australien

Dyreparken 'The Australian Reptile Park' har budt velkommen til den første koala-unge, der er født siden voldsomme brande hærgede Australien i de sidste par måneder af 2019. Under de voldsomme brande døde også adskillige af Australiens koalaer.

Dyrepasserne i The Australian Reptile Park har valgt at give den lille koala-unge navnet 'Ash' til minde om de tusindvis af koalaer, der mistede livet under de voldsomme bush-brande i regionen New South Wales.

Her står dyrepasseren Dan Rumsey med koala-moren, der stadig bærer den lille baby i sin  pung. Foto: Australian Reptile Park.
Her står dyrepasseren Dan Rumsey med koala-moren, der stadig bærer den lille baby i sin pung. Foto: Australian Reptile Park.
 

- Vores koalaer er en slags ambassadører for de koalaer, der lever i den vilde natur. Det var dem, der for alvor led i forbindelse med de mange brande, fortæller Dan Rumsey til de australske medier.

- Koalaer er fantastiske dyr, og selv om vores er opvokset i fangenskab, kan vi godt lide tanken om, at vi måske hjælper de koalaer, der lever i den vilde natur.

Koala-ungen Ash blev født i januar måned, men den lille koala skal opholde sig cirka seks måneder i sin mors pung. I The Australian Reptile Park håber dyrepasserne, at man i år vil slå sidste års fødselstal af koalaer, der talte syv små koala-unger.

Dyreparken åbner den 1. juni efter at have været lukket i to måneder under coronakrisen.

Nærbillede af den lille koala-baby, der stadig  befinder sig i  sin mors pung. Foto: Australian Reptile Park.
Nærbillede af den lille koala-baby, der stadig befinder sig i sin mors pung. Foto: Australian Reptile Park.
 

En af de uheldige koalaer, der fik brændt sine poter under de voldsomme brande i de sidste måneder af 2019. Foto: koalahospital.org.au.
En af de uheldige koalaer, der fik brændt sine poter under de voldsomme brande i de sidste måneder af 2019. Foto: koalahospital.org.au.
 

 

22 kommentarer
Vis kommentarer