For første gang nogensinde: Rotte vinder guld

Rotten Magawa har gjort 141.000 kvadratmeter sikre mod landminer i Cambodia

Rotten er nu hædret. Foto: PDSA
Rotten er nu hædret. Foto: PDSA

Denne rotte har nok opnået mere, end flere mennesker opnår i deres levetid.

Lille Magawa er nemlig en sand helt, og han har netop fået dyrerigets højeste udmærkelse for sin heroiske indsats med at lede efter dødelige landminer i Cambodia.

Det skriver PDSA, der er organisationen, der hædrer dyrehelte.

Magawa har gjort hele 141.000 kvadratmeter sikre og har fundet 39 landminer samt 28 andre eksplosive stoffer.

Magawa blev en 'helte-rotte', da han trænede i Belgien. Foto: PDSA
Magawa blev en 'helte-rotte', da han trænede i Belgien. Foto: PDSA
 

Rotten blev trænet i Belgien som en 'helte-rotte', og han er den første gnaver til at vinde PDSA guldmedaljen for sin indsats.

Magawa fik sin mini-medalje ved en virtuel ceremoni af PDSA-direktøren Jan McLoughlin.

- Magawas dedikation, færdigheder og mod er et ekstraordinært eksmpel. Cambodia har mellem fire og seks millioner landminer og hver eneste opdagelse Magawa gjorde, har mindsket risikoen for dødsfald hos de lokale.

Nu skal rotten slappe af og nyde resten af sit liv. Foto: PDSA
Nu skal rotten slappe af og nyde resten af sit liv. Foto: PDSA
 

80 kommentarer
Vis kommentarer