Foto går viralt: Svaneunger sparket i hovedet

Den ene unge nåede at slippe væk, mens den anden døde af sine kvæstelser på et dyrehospital i London. Nu leder politiet efter gerningsmanden

Ungen klarede den ikke. Foto: Royal Parks Police
Ungen klarede den ikke. Foto: Royal Parks Police

Politiet i London leder lige nu efter en mand, der har sparket svaneunger.

Det gør de på deres sociale medie Twitter, hvor Royal Parks Police har delt et billede af den lille svaneunge, der ikke klarede mødet med en mand i 60'erne.

Billedet er allerede gået viralt, og flere britiske medier skriver om, der er nogen, der kan hjælpe med oplysninger til politiet, så gerningsmanden kan findes.

'En jogger har sparket en nyfødt svaneunge. I stedet for at gå rundt om den, da den dukkede op på hans vej. Ungen er lige nu i pleje hos Swan Sanctuary. Men det ser ikke ud til, at den lever', skrev politiet tirsdag.

Nu har de bekræftet, at ungen ikke klarede den.

Heldigvis overlevede en søskende til den skadede unge. Foto: Royal Parks Police
Heldigvis overlevede en søskende til den skadede unge. Foto: Royal Parks Police

Søger stadig vidner
'Desværre døde svanen i eftermiddag. Hans skader var for voldsomme. Joggeren prøvede også at sparke en anden unge, men den slap heldigvis væk', skrev politiet torsdag.

Der er endnu ingen, der har meldt tilbage med tips til politiet, men flere skriver om deres harme under billedet af den lille svangeunge.

'Forfærdeligt. Det her gør mig så gal', skriver en.

'Tak fordi I forfølger dette. Det er så sørgeligt at læse om nogen, der behandler dyrelivet sådan', skriver en anden.

'Jeg får lyst til at græde af vrede', skriver en tredje.

218 kommentarer
Vis kommentarer