Frederikke viste sig i bikini: Sådan reagerede hendes mobbere

23-årige Frederikke Tea Ulff-Møller har fået mange reaktioner på sit billede

- Det har virkelig givet mig meget selvtillid, fortæller den 23-årige kvinde. Foto: Facebook/Frederikke Tea Ulff-Møller
- Det har virkelig givet mig meget selvtillid, fortæller den 23-årige kvinde. Foto: Facebook/Frederikke Tea Ulff-Møller

Søndag gjorde Frederikke Tea Ulff-Møller noget, hun aldrig havde troet, hun skulle gøre. Den 23-årige kvinde lagde et billede på Facebook af sig selv iført bikini.

- Jeg har så mange smukke størrelse small-veninder, og jeg har aldrig turdet at gå rundt i en tank-top ved siden af dem, fordi jeg syntes, mine arme så alt for tykke ud, sagde Frederikke Tea Ulff-Møller til Ekstra Bladet mandag.

Hun var inspireret af 25-årige Julie Ransby fra Esbjerg, som var blevet udsat for nedsættende kommentarer fra to unge mænd, da hun solbadede i bikini i sin gård.

Se også: 90-årige Irenes bikinibillede går viralt: 'Hun er i meget bedre form end mig'

Julie Ransby nægtede dog at lade sig tryne, og hun valgte at dele sin oplevelse på Facebook illustreret med et foto af hende i badetøj.

Både Julie og Frederikkes bikinibilleder har fået stor opbakning og er blevet 'liket' henholdsvis 100.000 og knap 60.000 gange.

Og det er ikke bare fremmede, der trykker 'thumbs up' til billederne. Frederikke Tea Ulff-Møller fortalte tirsdag i 'Go'aften Danmark', at også dem, der tidligere har drillet hende med hendes udseende, har reageret.

Sport og Spil Her er de 20 lækreste fodboldfruer på Instagram

- Folk, der mobbede mig i folkeskolen, støtter mig også, og de har været inde at skrive søde ting og 'like', sagde Frederikke Tea Ulff-Møller, som er målløs over den store opbakning, hun har oplevet.

- Det betyder så meget. Det har virkelig givet mig meget selvtillid. Jeg synes, jeg går med mere oprejst pande, lød det fra den 23-årige kvinde.

Se også: Sofias bikini-billede går Danmark rundt: Men budskabet overrasker alle

I sidste uge valgte Julie at lægge sit billede på Facebook, efter hun var blevet bagtalt af nogle fyre, der ikke mente, hun havde kroppen til en bikini. Se, hvad folk synes om Julies reaktion - og bikiniform - her. 

103 kommentarer
Vis kommentarer