Fyrværkeri gemt i ananas: Elefants mund sprang i luften

En sulten drægtig elefant mistede livet på tragisk vis, efter hun spiste en ananas med kanonslag i

Sådan så det ud, da elefanten søgte tryghed i en flod for at dulme de mange smerter. Foto: Mohan Krishnan/Kerala Forest Department
Sådan så det ud, da elefanten søgte tryghed i en flod for at dulme de mange smerter. Foto: Mohan Krishnan/Kerala Forest Department

En drægtig elefant blev fundet død i en flod i Kochi i Indien som følge af en grusom eksplosion.

Det skriver Reuters.

Den drægtige elefant vandrede rundt ved byen, da den var på udkig efter mad. Elefanten fik fat i en ananas, men alt var ikke som det burde.

Fyldt med kanonslag
Nogle lokale havde fyldt frugten med kanonslag, så da den sultne elefant satte tænderne i det normalt lækre måltid, gik det af i munden på den, hvor dens mund og tunge led stor skade af eksplosionen.

Det har fået de lokale myndigheder til at indlede en efterforskning for at finde de udspekulerede personer bag den frygtelige hændelse, som endte med at koste den drægtige elefants liv.

Vil skræmme dyrene
Myndighederne skriver også, at der endnu ikke er bevist en direkte sammenhæng mellem dødsfaldet og kanonslagene, men at det er tesen, myndighederne arbejder ud fra.

Hændelsen skabte forargelse på sociale medier i kølvandet på opslaget fra det indiske skovbrugsmyndighed, som sendte en følelsesladet undskyldning til den afdøde elefant, hvor man forklarede, at det store dyr døde af at spise af den ananas, som var fyldt med kanonslag.

Myndighederne forklarede, at frugten fyldt med kanonslag ikke er helt ualmindelig i området. De lokale landbrug bruger disse kanonslagsfrugter og lægger dem rundt omkring på deres jord med afgrøder for at skræmme dyr væk, som ellers vil have spist afgrøderne.

Dyremishandling
- Vi ved kun, at skaden på elefanten var forårsaget af et eksplosivt stof, fortæller Sunil Kumar fra skovbrugsmyndigen.

De skyldige kan stå til at blive sigtet for dyremishandling som kan føre til fængsel eller bøder.

Det er ikke uset, at de store dyr og mennesker kommer i mindre karambolage, eftersom de store dyr søger landsbyer og steder, hvor der er mennesker, for at finde føde. Og denne drægtige elefant var hundesulten, da hun spise af den sprængfarlige frugt.

Døde i flod
Elefanten var vandret ud af den lokale Silent Valley National Park, fordi den netop søgte mad, da den frygtelige eksplosion fandt sted.

Den sårede elefant blev senere fundet i en flod, hvor hun var gået ned i for at dulme smerten. Nogle lokale forsøgte at hjælpe elefanten op af vandet for at få den med til et behandlingscenter, men elefanten kollapsede og døde.

58 kommentarer
Vis kommentarer