Gal eller genial?

Kanye West har lanceret en meget speciel sko

'YEEZY Foam Runner' er lavet i samarbejde med Adidas. Pr-foto
'YEEZY Foam Runner' er lavet i samarbejde med Adidas. Pr-foto

Den udskældte, men efter sigende yderst behagelige Crocs-skumsko har nu fået en smart fætter.

Musikeren og tøjdesigneren Kanye West efter flere måneders spændingsopbygning netop sendt sin seneste sko på gaden.

Skoene har af åbenlyse årsager fået øgenavnet 'Yeezy Crocs', men hedder officielt 'YEEZY Foam Runner'.

Skodesigner og musiker Kanye West har tidligere erklæret sin støtte til Donald Trump. Foto: AP
Skodesigner og musiker Kanye West har tidligere erklæret sin støtte til Donald Trump. Foto: AP

Det formstøbte skumfodtøj er angiveligt lavet af et bæredygtigt materiale, der blandt andet består af alger.

Som det som regel sker, når Kanye West lancerer nye skomodeller, bliver de udsolgt ekstremt hurtigt, hvorefter de videresælges til skyhøje priser.

Smart i en fart med de nye skumsko. Pr-foto
Smart i en fart med de nye skumsko. Pr-foto

Indtil Foam Runner-skoene blev udsolgt, kunne de købes for relativt beskedne 75 dollars, hvilket svarer til cirka 500 kroner.

På eBay videresælges skoene allerede nu for det femdobbelte af den originale pris.

Stjerneparret Kim Kardashian og Kanye West på den røde løber tidligere på året. Foto: Ritzau Scanpix
Stjerneparret Kim Kardashian og Kanye West på den røde løber tidligere på året. Foto: Ritzau Scanpix

Hvis man ikke orker at punge ud med flere tusinde kroner for Kanye Wests skumsko, kan man for blot et par hundrede kroner erhverve sig den klassiske model.

 

128 kommentarer
Vis kommentarer