Halloween-masker chokerer

Nu fjerner Amazon.com de usmagelige masker, der forestiller den frygtede corona-virus - se maskerne her

Maskerne forestiller den frygtede corona-virus. Foto: PR Foto.
Maskerne forestiller den frygtede corona-virus. Foto: PR Foto.

Verdens største forhandler på nettet Amazon.com fjerner nu en lang række Halloween-masker med corona-temaer, der er sat til salg på deres verdensomspændende hjemmeside.

Kritikere kalder corona-maskerne usmagelige og skræmmende samt et udtryk for en ekstrem mangel på dømmekraft.

Især set i lyset af, at det ikke er mere end to dage siden, at dødstallet af patienter med corona i verden ifølge John Hopkins University passerede en million mennesker tirsdag morgen.

Det skriver flere medier heriblandt Independent.

Her ses en blå corona-maske, der oven i købet ser ud, som om den smiler. Foto: PR Foto.
Her ses en blå corona-maske, der oven i købet ser ud, som om den smiler. Foto: PR Foto.
 

En talsmand fra Amazon har overfor den britiske avis The Independent bekræftet, at latex-maskerne med corona-temaer er blevet fjernet fra firmaets hjemmeside. Maskerne ligner Covid-19-virus, som det ser ud under et mikroskob. Og så er maskerne derudover tilført skræmmende øjne og takkede tænder.

De skræmmende corona-masker er blevet lagt ud på Amazon.com af en lang række sælgere fra Kina. Maskerne bliver beskrevet som passende for voksne og teenagere. Ifølge Ekstra Bladets research er der dog stadig flere steder på Amazon.com, hvor corona-maskerne stadig er sat til salg. F.eks. her

Gul og skræmmende. Udstående øjne og skarpe tænder. Foto: PR Foto.
Gul og skræmmende. Udstående øjne og skarpe tænder. Foto: PR Foto.
 

En talsmand fra Amazon siger følgende:

'Alle sælgere skal følge vores retningslinjer for salg af diverse varer, og for dem som ikke gør det, vil vi reagere med det samme, og det gælder også en fjernelse af sælgerens konto på vores hjemmeside.'

Ekstra Bladet har set de skræmmende corona-masker på diverse salgssteder på Amazon.com i en prisklasse fra 95 kroner og helt op til 234 kroner per corona-maske.

Rachel Power, der er administrerende direktør i 'Patients Association' har sagt følgende om sagen til mediet U.S. Sun:

- Disse masker er et udtryk for ekstrem mangel på dømmekraft fra sælgernes side, og jeg håber, at de meget hurtigt vil blive fjernet fra salgsstederne. Jeg er ikke i tvivl om, at et flertal af mennesker vil synes, at de er direkte smagsløse, og jeg kan på ingen måde forestille mig, at der er folk, der faktisk har lyst til at være iført en sådan maske, siger Rachel Power.

Meget peger nu på, at de skræmmende Halloween-corona-masker er fjernet fra salgshylderne, inden Halloween løber af stabelen den 31. oktober.

Den røde corona-maske. Foto: PR Foto
Den røde corona-maske. Foto: PR Foto
 

 

1 af 2 Den røde corona-maske. Foto: PR Foto
2 af 2 Maskerne forestiller den frygtede corona-virus. Foto: PR Foto.
81 kommentarer
Vis kommentarer