Har aldrig været til frisør: Mit hår gør mændene forelsket

'Virkelighedens Rapunsel' møder tit mænd, som har svært ved at tro, at hendes hår er ægte

Malgorzata Kulczyks hår er længere, end hun selv er høj. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Malgorzata Kulczyks hår er længere, end hun selv er høj. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul

Malgorzata Kulczyk vil ikke klippe sit 1,5 meter lange hår, for det er de lange lokker, der ifølge hende gør hende fuldstændig uimodståelig for mænd.

Det fortæller hun i et eksklusivt interview med Media Drum World.

Faktisk har den polske kvinde, der bor og studerer i London, aldrig i sit liv været til frisøren og få klippet sit blonde hår. Hun fortæller, at hun allerede som syvårig begyndte at flette sit lange hår, og det er nu fem år siden, hun sidst studsede det derhjemme. På den måde er hendes hår faktisk nu længere, end hun selv er høj.

Så langt er den 34-åriges hår, når det er slået ud. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Så langt er den 34-åriges hår, når det er slået ud. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
 

Det var ellers aldrig Malgorzata Kulczyks plan, at håret skulle vokse sig så langt, men da flere havde sagt til hende, at hendes hår var så velplejet, at hun ikke behøvede klippe det, lod hun det bare vokse. Og vokse. Og vokse.

Mændene bliver forelsket
Selvom hun ikke bruger penge på at gå til frisøren, så koster håret Malgorzata Kulczyk en del tid. Hver morgen bruger hun en halv time på at smøre lokkerne ind i et serum af olier, hun selv har blandet, inden hun går i bad.

- Mænd kan slet ikke tro, at det er ægte. De siger, at det er 'smukt, imponerende og feminint'. Nogle bliver endda forelsket i mig på grund af det, fortæller hun.

Til daglig sætter Malgozata Kulczyk sit hår op i hestehaler og fletninger. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Til daglig sætter Malgozata Kulczyk sit hår op i hestehaler og fletninger. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
 

Men den polske Rapunsel møder også ofte negative kommentarer, som hun tolker som jalousi.

- Folk kan blive jaloux. Der var en situation, hvor en kollega blev ved med at sige, at mit hår var for langt, og at jeg burde klippe det. Hun sagde, at det måtte være smertefuldt for mig, og at jeg sikkert brugte rigtig meget tid på det, fortæller Malgorzata Kulczyk, og fortsætter:

- Men efter et stykke tid ændrede hun fuldstændig holdning og er endda begyndt at lade sit eget hår vokse langt.

Sådan gør jeg
Malgorzata Kulczyk har flere råd til andre, der måtte have lyst til at lade håret vokse sig langt som hendes. Først og fremmest, fortæller hun, handler det om at have tålmodighed. Desuden er det vigtigt at passe godt på sin krop og spise sund kost.

Malgorzata vil ikke klippe håret, for det er det, der gør hende helt uimodståelig hos mange mænd. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Malgorzata vil ikke klippe håret, for det er det, der gør hende helt uimodståelig hos mange mænd. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
 

- Andre ting, jeg vil anbefale, er at holde sig godt hydreret, træne og undgå stress. Brændenælde-te er særligt godt for hårvæksten, siger hun.

Siden juni 2016 har Malgorzata Kulczyk, der oprindeligt kommer fra Szczecin i Polen, delt billeder af sit hår på Instagram, hvor hun har næsten 12.000 følgere. Men ellers mener hun ikke, at hendes hår fylder så meget i dagligdagen.

- Jeg vasker mit hår op til tre gange om ugen og sætter det op på forskellige måder hver dag - en hestehale, en fletning eller en knold, siger den 34-årige polske kvinde.

Halvanden meter hår kan blive til en ret imponerende fletning. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Halvanden meter hår kan blive til en ret imponerende fletning. Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul

Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul

Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul

Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul

Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul
Foto: mediadrumworld.com/MalgorzataKul

 

206 kommentarer
Vis kommentarer