Historisk syn: Oversvømmet by kommer op til overfladen igen

Den italienske middelalderby Fabbriche di Careggine har været dækket af vand siden 1947. Kun få gange har den set dagens lys, og nu sker det igen

Den gamle landsby har kun fire gange fået lov til at se dagens lys siden den blev overdækket af vand tilbage i 1947. Foto: Getty Images
Den gamle landsby har kun fire gange fået lov til at se dagens lys siden den blev overdækket af vand tilbage i 1947. Foto: Getty Images

Fantasien kan sætte gang i mange ting, men nogle gange er virkeligheden faktisk endnu vildere.

Det kan man sige, er tilfældet for en italiensk by fra middelalderen. Landsbyen Fabbriche di Careggine er som en spøgelsesby blevet forladt og begravet på bunden af en sø nær Toscana.

Byen blev i det 13. århundrede grundlagt af smede og blev kendt for deres jernproduktion.

Men i 1947 stod det ikke lige så godt til for byens beboere, fordi en dæmning stod til at blive bygget netop der, hvor byen ligger.

Meget af den gamle by har overlevet de mange år under vand, og derfor er det en stor attraktion, når den igen bliver synlig. Foto: Shutterstock
Meget af den gamle by har overlevet de mange år under vand, og derfor er det en stor attraktion, når den igen bliver synlig. Foto: Shutterstock

Derfor blev beboerne i byen flyttet til den nærliggende by Vagli Di Sotto og den smukke gamle landsby blev oversvømmet for at skabe den kunstigt fremstillede sø Lago di Vagli.

Siden er den smukke by på bunden af dammen, hvor landsbyens stenbygninger, kirkegård, bro og kirken San Teodoro utroligt nok forblevet intakt. Kun fire gange siden 1947 har den fået lov til at se dagens lys. Og netop det kan være ved at ske igen, skriver la Repubblica.

Når dammen skal restaureres, eller der skal ske noget vedligeholdelse, får byen nemlig lov til at komme oven vande, da dammen tømmes for vand. Og det får turister til at valfarte til den mystiske undervandsby for at se de ældgamle murbrokker.

Sidste gang byen så dagens lys var i 1994. 27 år efter - altså i 2021, vil det endnu engang ske, at byen kommer oven vande.

98 kommentarer
Vis kommentarer