Hjerteskærende billede lægger nettet ned

En hund går lige nu viralt, efter den nægter at forlade sin døde søster

Billedet er blevet delt over 4000 gange allerede. Foto: Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center
Billedet er blevet delt over 4000 gange allerede. Foto: Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center

Der var ingen tvivl om, at båndet mellem en hund og dens søster virkelig var tæt.

Det måtte redderne fra Kingville i Texas sande, da de kom ud for at hjælpe en hund, hvis søster lå død på en vej i byen.

Personalet fra dyreinternatet i byen fik sig en hjerteskærende oplevelse, da de kom ud for at redde den levende hund.

Her kunne de se hunden, der senere er blevet døbt 'Guardian', beskytte den døde hund, der lå på vejen.

Det skriver de på Facebook, hvor de også har delt billeder fra hændelsen.

Hunden havde ingen intentioner om bare at komme med. Foto: Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center
Hunden havde ingen intentioner om bare at komme med. Foto: Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center
 

'Denne her hund ville ikke lade nogen som helst gøre sin søster noget. Vores team kom på noget af en opgave, da de skulle overbevise ham om, at tingene ville blive okay, og at de var der for at hjælpe ham. Det her er noget af det mest hjerteskærende, vi har prøvet,' lyder det fra personalet.

Til sidst lykkedes det dog personalet at få hunden med, og ifølge Kingsville Kleberg Health Department Animal Control hviler han sig lige nu.

De mener, at hunden er omkring 6-12 måneder gammel.

'Han er stadig lidt forvirret om, hvad der er sket, men nu er han et sikkert sted med frisk vand og dejlig mad. Vi ved ikke, om han tilhører nogen, så vi beholder ham som en strejfer'.

Det lykkedes til sidst at få hunden med. Foto: Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center
Det lykkedes til sidst at få hunden med. Foto: Kingsville Kleberg Health Department Animal Control & Care Center
 

Det er allerede arrangeret, at hvis han ikke bliver hentet at sine ejere, vil han blive adopteret af en familie.

Det er stadig uklart, hvordan søsteren til Guardian døde.

172 kommentarer
Vis kommentarer