Ikke nok at skylle salaten: Bakterierne kan finde vej alligevel

Det er ikke nok bare at skylle salaten inden brug

Ny forskning viser, at det ikke er nok bare at skylle grøntsagerne inden brug. Foto: Shutterstock
Ny forskning viser, at det ikke er nok bare at skylle grøntsagerne inden brug. Foto: Shutterstock

De fleste skyller altid grøntsager og salaten inden brug for at få jord, smådyr og bakterier væk, inden man skal til at spise.

Men det viser sig nu, at det ikke nødvendigvis er nok, lyder det i en undersøgelse skrevet i Frontiers in Microbiology.

Det lader nemlig til, at nogle typer af salmonella-bakterien har fundet en måde, hvorpå de kan undgå plantens 'forsvar' og snige sig ind i selve salatbladene uden at efterlade spor.

Gør det for at overleve
Det er en effektiv strategi for at 'overleve' i planten og dermed undgå at blive udskilt af plantens immunsystem og mod at blive vasket af i køkkenvasken. Man kan næsten gå så langt at kalde det for en moderne 'trojansk hest'-manøvre.

Det er dybt bekymrende, men også imponerende, mener forskere. Bakterien bevæger sig ind i selve planten gennem stomaten eller spalteåbningen, som er planternes måde at ånde på.

De bittesmå luft- og åndehuller i planten er til for, at planten kan køle sig ned og trække vejret. Denne spalteåbning tillader dermed, at bakterien trænger ind, og dermed ikke kan skylles af.

Bruger normalt råstyrke
Svampe og plante-bakterier er almindeligvis kendt for at 'tvinge sig adgang' til planten ved hjælp af såkaldt råstyrke.

Det ser nu ud til, at salmonella-bakterien, som påvirker mennesker, nu kan skubbe sig ind og effektivt få adgang til normalt naturligt lukkede og låste 'døre' i planten, som bakterien ikke burde kunne finde en vej igennem.

- Det nye er, hvordan de fremmede bakterier udvikler sig til at omgå plantens immunrespons, fortæller plantebiolog Harsh Bais fra University of Delaware i USA.

- De er virkelighedens opportunister, lyder det.

Flere bakterier
Denne konstatering bygger på en længere række undersøgelser, som ser på, hvordan bakterier kan finde nye måder ind i menneskelige værter gennem planter, og hvordan vi mennesker kan beskytte os mod det.

I denne undersøgelse gennemgik forskerne omhyggeligt processen om, hvordan bakterierne fandt vej igennem spalteåbningerne i spinat og salat, og hvordan de reagerede på salmonella, listeria og escherichia coli, som alle kan inficere planter uden at efterlade spor.

127 kommentarer
Vis kommentarer