Kæmpe avocado-hack: Sådan forbliver de friske

Nu er der godt nyt, hvis du også elsker avocado

Nu er der flere gode måder, hvorpå du kan få dine avocadoer til at forblive friske. Foto: Shutterstock
Nu er der flere gode måder, hvorpå du kan få dine avocadoer til at forblive friske. Foto: Shutterstock

Avocadoen smager godt, men på grund af den høje mængde fedt, er det vigtigt, at man kun spiser den lækre grønne sag i små mængder. Og frugten er blevet en del af de fleste husstande.

En halv avocado om dagen er mere end rigeligt, men den mellemamerikanske frugt bliver noget træls, når man først har skåret den op, og man forsøger at gemme den.

Se også: Michelin-gæster i 'heroisk indsats'

Men nu er der faktisk en rigtig nem måde, hvorpå man kan gemme den anden halvdel til dagen efter. En amerikansk kvinde har nemlig delt et simpelt, men utrolig smart, trick.

Læs også: Ekstra Bladet har tidligere skrevet om, hvordan man kan få en avocado til at modnes hurtigere. Det kan du læse om her.

På app'en TikTok har en amerikanske kvinde, som går under brugernavnet Kmag1, lagt en video ud, hvis hun viser det simple trick og kalder det for 'verdens bedste husstandstip'.

Den ultra korte video viser nemlig, hvordan man kan bevare en halv avocado frisk til dagen efter.

Tricket er umådelig simpelt. Kvinden tager en tupperware med vand i bunden og lægger den halve avokado ned i vandet med den åbne side nedad. Vandet skal dække alt avokado-'kødet'.

Mere skal der ikke til for at holde den halve avocado frisk.

Prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, kræver deres ret til privatliv i deres hjem i Los Angeles. Foto: Henry Nicholls/Reuters flash - 24. jul. 2020 - kl. 04:33 Harry og Meghan lægger sag an mod paparazzi

Men den vakse læser vil undre sig over, om avocadoen ikke bliver meget snasket af alt det vand, den har suget natten over. Og det problem har den amerikanske kvinde også løsningen på.

Den løsning er lige så simpelt. Det er bare frem med køkkenrullen og tage et stykke og tørre avocadoen forsigtigt.

Videoen med det simple avocado-hack er blevet set mere end en million gange, og mange seere har rost det simple trick til skyerne.

Men ikke nok med rosende ord, så kom flere seere med deres egne tips og tricks. Det fik KMag til at undersøge de forskellige tips i en ny video på app'en.

Læs også: Her er fire gode grunde til at spise avocadoer i moderate mængder.

Hun forsøgte sig både med en lignende metode, men i stedet for vand brugte hun olie, ligesom hun også forsøgte sig med at spraye en avocado med citronsaft, og en tredje placerede hun et frisk skåret løg oven på.

Se også: Megastjerne sagsøgt: Ekskone kræver 24,5 millioner

Efter en uge med blod, sved og tårer fra den flittige, selvudnævnte avocado-ekspert faldt dommen altså over hvilken metode, som var bedst.

Her fortalte den amerikanske kvinde, at olien var allerbedst, skarpt efterfulgt af metoden med vand.

- Løg-metoden virker også, men det afhænger af, om du vil have løg-lugten på din avocado eller ej, afslutter hun i videoen.

98 kommentarer
Vis kommentarer