Læger protesterer med bikini-billeder

Et nyt studie kalder det 'uprofessionelt', at kvindelige læger deler billeder af dem selv iført bikini på sociale medier. Det gør flere nu oprør mod

Foto: Victoria Dooley/Twitter
Foto: Victoria Dooley/Twitter

Lige som man troede, vi var kommet ind i det 21. århundrede, så sender et nyt studie os tilbage til en svunden tid.

Studiet, som er offentliggjort i Journal of Vascular Surgery, sætter nemlig fokus på, at tilgængelig information fra nyuddannede læger på sociale medier kan påvirke patienters valg af læge og hospital, og at de kan påvirke deres professionelle anskuelse blandt kollegaer og arbejdsgivere.

Studiet blev foretaget ved, at tre mænd oprettede anonyme konti på forskellige sociale medier, som de brugte til at undersøge alle profiler fra læger, som er uddannet mellem 2016 og 2018.

Heri bliver det dømt 'potentielt uprofessionelt', hvis man 'holder/drikker alkohol' og hvis man er iført 'upassende påklædning'.

Særligt den sidste har fået sindene i kog hos mange læger, der nu har valgt at give svar på tiltale ved at dele billeder af dem selv iført bikini på sociale medier under hashtagget #MedBikini.

'Sidst jeg tjekkede, kunne jeg have lige det på, jeg ville,' skriver en bruger, mens en anden skriver, at det både er muligt at gå med bikini og at redde liv.

Artiklen fortsætter under opslagene ...

Flere mandlige læger har desuden udvist støtte til deres kvindelige kollegaer ved også at give deres utilfredshed med studiet til kende.

Det amerikanske medie New York Post har forsøgt at få en kommentar fra forskerne bag studiet, men ingen af dem har ønsket at udtale sig.

To af forskerne har dog delt enslydende undskyldninger på deres Twitter-konti, hvori de skriver, at det ikke var deres hensigt at være dømmende.

'Vores hensigt var at hjælpe kirurger med at være opmærksomme og derefter personligt beslutte, hvad der skal være lettilgængeligt for patienter og kollegaer at se om os. Det var ikke resultatet.'

'Vi indser, at definitionen på professionalisme hurtigt ændrer sig i faget, og at vi skal støtte vores studerende og kirurger, mens vores samfund udvikler sig. Vi er kede af, at vi fik unge kirurger til at føle sig ramt, og at vi var dømmende,' skriver de i opslaget.

119 kommentarer
Vis kommentarer