Lottovinder brugte 325 millioner kroner

I løbet af de sidste otte år før sin død nåede han at bruge halvdelen af sin gigantiske lottogevinst på 650 millioner kroner

Colin og Christine fejrede i 2011 den  gigantiske gevinst  med sprøjtende champagne. Foto: Ritzau Scanpix
Colin og Christine fejrede i 2011 den gigantiske gevinst med sprøjtende champagne. Foto: Ritzau Scanpix

I 2011 vandt Colin Weir sammen med sin kone Christine den største gevinst i lotto nogensinde i Skotland. Ægteparret vandt nemlig 1,3 milliarder kroner i Euromillion Jackpot.

Parret delte pengene og fik således 650 millioner kroner hver. Colin Weir døde af sygdom 27. december sidste år 71 år gammel. Nu viser det sig, at han i løbet af de sidste otte år inden sin død nåede at bruge 325 millioner kroner af sin gevinst. Det svarer til halvdelen af sin andel.

Det skriver flere medier heriblandt The Times, The Mirror og Daily Mail.

Colin Weir og hans kone Christina vandt samlet 1,3 milliarder danske kroner. Foto: Ritzau Scanpix
Colin Weir og hans kone Christina vandt samlet 1,3 milliarder danske kroner. Foto: Ritzau Scanpix

Colin Weir, der tidligere i sit liv arbejdede som kameramand for STV, gik i sporet på mange andre lotto-vindere og brugte sine mange penge på dyre ejendomme, luksusbiler samt på donationer til sin lokale fodboldklub. Han delte også rundhåndet ud af sin formue til gode venner samt familie og velgørende organisationer. Og selvfølgelig sørgede han for, at hans to børn sagtens kan klare sig økonomisk resten af livet.

Men selv om Colin Weir og hans kone Christine med deres kæmpe gevinst var sikret økonomisk resten af deres liv, så holdt deres kærlighed altså ikke. Ægteparret blev nemlig sidste sommer skilt efter 38 års ægteskab.

Her står Colin og Christine med deres gigantgevinst på ca. 161 millioner britiske pund, der svarer til ca. 1,3 milliarder danske kroner. Foto: Ritzau Scanpix
Her står Colin og Christine med deres gigantgevinst på ca. 161 millioner britiske pund, der svarer til ca. 1,3 milliarder danske kroner. Foto: Ritzau Scanpix

Den britiske avis Daily Mail skriver, at Colin Weir ifølge sit testamente ved sin død ejede møbler, smykker og kunst, der samlet blev vurderet til ca. 1,7 millioner kroner. Han efterlod sig også fire luksusbiler, en Bentley Arnage, en Jaguar F-Pace SUV, en Mercedes Benz E Class Estate samt en Mercedes Benz V Class.

Men samlet efterlod Colin Weir sig cirka halvdelen af sin gevinst. Altså et gigantbeløb på godt 325 millioner kroner. En ganske god arv.

Colin Weir døde af sygdom sidste år 71 år gammel. Han blev også sidste år skilt fra sin kone, Christine. Foto: Ritzau Scanpix
Colin Weir døde af sygdom sidste år 71 år gammel. Han blev også sidste år skilt fra sin kone, Christine. Foto: Ritzau Scanpix

1 af 4 Colin Weir og hans kone Christina vandt samlet 1,3 milliarder danske kroner. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 4 Her står Colin og Christine med deres gigant-gevinst på ca. 161 millioner britiske pund, der svarer til ca. 1,3 milliarder danske kroner. Foto: Ritzau Scanpix
3 af 4 Colin Weir døde af sygdom sidste år 71 år gammel. Han blev også sidste år skilt fra sin kone Christine. Foto: Ritzau Scanpix
4 af 4 Colin og Christine fejrede i 2011 den gigantiske gevinst med sprøjtende champagne. Foto: Ritzau Scanpix
194 kommentarer
Vis kommentarer