Mette Frederiksens vielsesring har et skjult budskab

Mette Frederiksens vielsesring er en socialdemokratisk statsminister værdig, mener smykkeredaktør Nina Hald

Video/redigering: Henning Hjorth, Per Rasmussen/Signe Skov

Statsminister Mette Frederiksen (S) fik i går, onsdag 15. juli, sin udkårne, den 55-årige filmfotograf og -instruktør Bo Tengberg.

Under vielsen blev der naturligvis udvekslet ringe det nygifte par imellem, men det er ikke standard-ringe, der kan købes i enhver guldsmed.

Mette Frederiksens vielsesring er en bred, enkel ring i matteret overflade, hvor ægtemanden Bo Tengbergs ring har et iøjefaldende symbol.

Mette Frederiksen blev onsdag 15. juli gift med filmfotograf og -instruktør Bo Tengberg.  Foto: Per Rasmussen
Mette Frederiksen blev onsdag 15. juli gift med filmfotograf og -instruktør Bo Tengberg. Foto: Per Rasmussen
 

Det er den danske guldsmed Karin Castens, der står bag designet af vielsesringene.

- Hans design er et, jeg har arbejdet med før. Men det er hans eget take og unikke version af ringen. Den er meget karakteristisk, siger Karin Castens til Ekstra Bladet.

Mette Frederiksens brudekjole er designet af Grith Rahbek og syet af Gunilla Nordby. Foto: Per Rasmussen Samfund - 16. jul. 2020 - kl. 06:55 Grith designede Mette F's brudekjole på to uger

Begge ringe er håndsmedede specialfremstillinger, der er lavet af guldsmeden selv i København.

Ekstra Bladet har været i kontakt med smykkeredaktør Nina Hald, der har vurderet ringene ud fra et billede. At dømme ud fra farven af guldet er ringene 14 karat guld. Derudover tilføjer hun, at der ikke er blevet overladt noget til tilfældighederne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mette Frederiksen blev onsdag 15. juli gift med filmfotograf og -instruktør Bo Tengberg.  Foto: Per Rasmussen
Mette Frederiksen blev onsdag 15. juli gift med filmfotograf og -instruktør Bo Tengberg. Foto: Per Rasmussen

- Det er en klassiker, at man har noget med i sin ring, der antyder uendelighed - for kærligheden skal jo gerne være uendelig. Derfor pynter man typisk sin ring med et uendelighedstegn, som han har gjort, siger Nina Hald.

- Jeg synes, hun har valgt fantastisk godt. Hendes ring er lidt større, end kvinder normalt vælger, siger Nina Hald.

Brylluppet onsdag kom som en overraskelse for de fleste danskere, da datoen ikke var annonceret for offentligheden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Samfund - 15. jul. 2020 - kl. 19:03 Nygifte Mette: - Jeg er ikke særlig god til det her

Særligt budskab
Begge har formået at få personlighed med i ringene.

- Det er en magt-ring, som er en socialdemokratisk statsminister værdig. Den er underspillet og enkel, men på den anden side viser størrelsen magt. Man kommer ikke til at overse hendes ring, siger Nina Hald.

- Han har valgt et motiv med en mere rå overflade. Det er med til at give maskulin karakter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nina Hald fortæller, at kvinder normalt vælger en dekoreret overflade, hvor mænd har tendens til at vælge noget enkelt. I dette tilfælde har parret byttet om.

Men det er der en særlig grund til.

- Det er deres professioner og erhverv, der er med i ringene. Hendes signalerer magt, og hans er kreativ. Ringene afspejler deres personligheder, siger hun.

Helt historisk er det også korrekt, at parret vælger forskellige design. Det var først i 70'erne, at folk begyndte at vælge de samme ringe.

- De er gået tilbage til historiske rødder. Det er fedt og sejt. Et par er heller ikke to ens individer, siger Nina Hald.

Mellem 20.000-25.000 kroner
Guldprisen er steget under coronakrisen, så prisen på ringene afhænger af, hvornår de er blevet lavet. Derudover er der et gammelt ordsprog, der hedder 'Something old, something new, something borrowed og something blue', så prisen afhænger også af, om ringene indeholder gammelt guld.

Ekstra Bladet har været i kontakt med smykkeeksperten Julie Gram, der skønner ringene til at koste mellem 20.000-25.000 kr. for begge ringe.

- Hendes ring vil jeg skønne til at koste cirka 12.000 kroner og hans ring cirka 10.000 kroner.

229 kommentarer
Vis kommentarer