Michelin-gæster i 'heroisk indsats'

Både personale og gæster hjalp til ved branden på Restaurant Kadeau

De tre mænd bag Kadeau er (fra venstre) Magnus Kofod, Nicolai Nørregaard og Rasmus Kofod. Foto: Martin Lehmann
De tre mænd bag Kadeau er (fra venstre) Magnus Kofod, Nicolai Nørregaard og Rasmus Kofod. Foto: Martin Lehmann

De gæster, der torsdag aften satte sig til bords på den bornhomske Restaurant Kadeau for at nyde et Michelin-stjernet måltid, vendte i stedet hjem en dramatisk oplevelse rigere.

Kort før klokken 22, da restauranten ifølge direktør Magnus Klein Kofoed var stuvende fuld af gæster, udbrud der brand i køkkenet, og brandvæsnet måtte tilkaldes.

Se også: Brand i Michelin-restaurant

Fredag morgen er skadernes fulde omfang endnu ikke klarlagt, men ifølge Magnus Klein Kofoed står det - takket være gæster og personale - ikke så slemt til

- Der er et hjørne af bygningen, der skal bygges op igen, men vi skal heller ikke gøre det større, end det er. Det selvfølgelig rigtig ærgerligt, at det er sket, men når det så er sagt, så har vi været heldige.

- Der blev handlet fuldstændig korrekt, og der blev brugt masser af energi fra både personale og gæster på at slukke branden. Så det var en heroisk indsats, som har resulteret i, at skaderne blev minimeret. Så nu afventer vi, hvad de kloge mennesker har at sige i dag, siger han til Ekstra Bladet.

Magnus Klein Kofod (i front), Rasmus Kofod (midt) og Nikolaj Nørgaard står bag Restaurant Kadeau. Foto: Finn Frandsen
Magnus Klein Kofod (i front), Rasmus Kofod (midt) og Nikolaj Nørgaard står bag Restaurant Kadeau. Foto: Finn Frandsen

Revne i stenovn
Magnus Klein Kofoed fortæller, at politiet endnu ikke har færdiggjort de undersøgelser, der skal fortælle, hvordan branden opstod.

Formodningerne går dog på, at der kan have været tale om en revne i en stenovn.

Ingen kom til skade under branden, og forhåbentlig går der ikke længe, før Restaurant Kadeau igen kan slå dørene op for gæsterne.

Se også: Blev hacket på Instagram: Nu advarer han andre

- Der går dage, men om det er fem, otte eller 11 dage, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg kan ikke garantere noget, men jeg tror ikke, der går uger, siger Magnus Klein Kofoed.

Kadeau har også en restaurant i København, mens den på Bornholm ligger i Aakirkeby.

1 af 2 Restaurant Kadeau ligger i Aakirkeby på Bornholm og har en enkelt Michelin-stjerne. Foto: Finn Frandsen
2 af 2 De tre mænd bag Kadeau er (fra venstre) Magnus Kofod, Nicolai Nørregaard og Rasmus Kofod. Foto: Martin Lehmann
5 kommentarer
Vis kommentarer