Mor forfærdet: Sådan fandt hun sin datter

Moren kiggede væk fra sin datter i to minutter - og så måtte hun i gang med knofedt og blegemiddel

Ava var kulsort af øjenbrynsgel både i ansigtet og på sine hænder. Foto: Facebook/Char Offley.
Ava var kulsort af øjenbrynsgel både i ansigtet og på sine hænder. Foto: Facebook/Char Offley.

Nogen gange kan det gå helt galt, når en forælder vender ryggen til sit barn i ganske få minutter. Det måtte den britiske mor Char Offley fra Wiltshire sande, da hun for nylig sad og hyggede sig med sin to-årige Ava.

Char Offley blev distraheret af noget andet og vendte opmærksomheden væk fra sin datter i to minutter. Og da Char vendte sig om mod sin datter igen, fik hun et chok.

Lille Ava havde nemlig smurt hele sit ansigt ind i hendes nyindkøbte øjenbrynsgel. Den lyse sofa og det lyse gulvtæppe var flere steder også smurt ind i den sorte øjenbrynsgel, der oven i købet var vandfast.    

Det skriver flere medier - heriblandt Metro og The Sun.

Char Offley har også lagt et opslag ud på Facebook, hvor hun stolt konstaterer, at hendes datter nu har fundet vej til spalterne i den britiske avis The Sun. Hun skriver følgende:

'Nu er Ava også i The Sun'.

Efter episoden lagde Char Offley også et opslag ud på Facebook-gruppen 'Hinch Army Cleaning Tips', hvor man blandt andet kan få råd om husholdning og rengøring. Her skrev Char følgende om den sorte øjenbrynsgel af mærket Anastasia Beverly Hills, der havde sat store mærker i hendes sofa og på hendes tæppe:

'Er der nogen, der kan rådgive mig omkring, hvordan jeg kan fjerne vandfast øjenbrynsgel fra mit tæppe og min sofa? Makeup-fjerner virker ikke! Jeg har fået det meste af farven væk fra mit barns ansigt. Men jeg har ikke store håb med henblik på tæppet'.

Ava var kulsort af øjenbrynsgel både i ansigtet og på sine hænder. Foto: Facebook/Char Offley.
Ava var kulsort af øjenbrynsgel både i ansigtet og på sine hænder. Foto: Facebook/Char Offley.
 

Jeg er ikke vred på Ava
Til avisen Metro har Char Offley forklaret følgende:

'Jeg var virkelig chokeret, fordi jeg ikke vidste, hvad der var sket. Men så fandt jeg ud af, at hun havde fået fat i min makeup-taske. Jeg brugte knofedt til at få den sorte farve af sofaen og en blanding af blegemiddel til at få farven af tæppet.'

Til følgerne af Facebook-gruppen 'Hinch Army Cleaning Tips' oplyste Char i øvrigt, at hun slet ikke var vred på Ava over situationen.

'Gå ikke i panik. Jeg er ikke vred på Ava. Jeg synes selv, at det var sjovt. Jeg er bare lidt irriteret over, at jeg lige havde købt netop den øjenbrynsgel på internettet. Og den havde været 13 dage om at blive leveret.'

1 af 2 Ava var kulsort af øjenbrynsgel både i ansigtet og på sine hænder. Foto: Facebook/Char Offley.
2 af 2 Ava var kulsort af øjenbrynsgel både i ansigtet og på sine hænder. Foto: Facebook/Char Offley.