Mystiske ruiner vækker undren

De gamle ruiner er aldrig taget i brug - det undrer forskerne

Sådan ser den mystiske ruin ud. Foto: pnas.org
Sådan ser den mystiske ruin ud. Foto: pnas.org

På en lille ø midt i Sibirien ligger nogle mystiske ruiner. Arkæologer har fundet vej til denne afsidesliggende fæstning og har nu kortlagt ruinerne.

Ruinerne Por-Bazjyn nær grænsen til Mongoliet viser sig at være en gammel fæstning. Arkæologerne er nu kommet frem til, at den hidtil ukendte fæstning er bygget helt tilbage i år 777.

Blev fældet i foråret
Ved hjælp af en kulstof 14-test kunne forskere sætte et årstal på, hvornår fæstningen blev bygget.

Se også: Historisk syn: Oversvømmet by kommer op til overfladen igen

- Vi vidste, at træet blev fældet i år 777. Træringspecialist og medforfatter Petra Doeve kunne fastslå, at den sidste ring i træet blev lavet i foråret, fortæller Margot Kuitems, forsker ved Centre for Isotope Research ved University of Groningen.

Det viser en rapport udgivet af Proceedings of the National Academy of Sciences.

Foto: pnas.org
Foto: pnas.org

Men det finurlige ved denne ruin er, at den ikke lader til nogensinde at have været taget i brug, og det undrer. Men på grund af ny forskning ved den gamle fæstning kan man komme et skridt tættere på, hvad formålet har været med den gamle bygning.

Nomadefolk
Navnet på ruinen er Por-Bazjyn, som betyder 'lerhus'.

Se også: Foto går viralt: Svaneunger sparket i hovedet

Fæstningen blev bygget af nomadefolket, Uighur-folket, på en en lille ø i et bjergområde ved Tuva ved grænsen mellem Mongoliet og Rusland.

Men hvad er fæstningen så blevet brugt til?

Når man tager årstallet i betragtning, så lader det til, at ruinerne engang tjente som et kloster. Det viser sig nemlig, at lederen af nomadefolket konverterede folket til en nu udryddet religion, som hed manikæisme. Men lederen blev dræbt i et oprør, kun to år efter at fæstningen blev bygget, hvilket kan forklare, hvorfor bygningen aldrig blev taget i brug.

126 kommentarer
Vis kommentarer