Når du ikke betaler regningen

Flyttefirma læssede helt vognlad med ejendele og skrald ud i forhaven foran hus, fordi indehaveren ikke havde betalt for deres arbejde - se den utrolige video

Video: Kennedy News and Media

Et flyttefirma i Wales har taget sagen i egen hånd, da en af deres kunder nægtede at betale for det arbejde, som de havde udført.

Den 31-årige Jonathan Morgan og hans 27-årige lillebror, Calum, fra byen Cardiff, der sammen har flyttefirmaet 'Cardiff Waste Removal and House Clearance', lavede en aftale med en kvinde om at fjerne gamle ubrugelige ting fra hendes hus, loft og kælder samt lidt haveaffald. De aftalte en pris på 1000 kroner for arbejdet, der ellers normalt ville koste omkring 1600 kroner.

Kvinden lovede at komme tilbage til huset og betale Jonathan og Calum, inden de kørte afsted med flyttelæsset. Men hun dukkede aldrig op og var næsten umulig at træffe på sin telefon.

Det lykkedes dog for brødrene at få fat i kvinden, som de gav et ultimatum. Hvis hun ikke betalte regningen inden en time, ville de læsse al 'lortet' af foran hendes hus. Kvinden udfordrede mændene og sagde, at det ville de aldrig nogen sinde turde.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kennedy News & Media
Foto: Kennedy News & Media
 

Man skal aldrig sige aldrig
Men man skal altså aldrig sige aldrig til brødrene Morgan. Da kvinden ikke dukkede op, kørte de nemlig flyttebilen ind foran hendes hoveddør og læssede alle de brugte ejendele, samt skrald og affald ud i en gigantisk stor bunke.

På en video af den utrolige handling kan man høre en af brødrene sige:

- Det her er, hvad der sker med kunder, der ikke betaler. De får 'tilbagebetaling'.

Det skriver den britiske avis Metro. Og brødrene har også lagt en video med flytte-stuntet ud på deres Facebook, der er gået viralt. Her skriver de blandt andet:

'Uheldigvis blev vi i dag konfronteret med den første person nogensinde, der med vilje tilbageholder retfærdig betaling for udelukkende selv at score penge. Vi brugte tre timer i kraftig hede med at rydde op og flytte ting fra denne persons hjem. Og så bliver vi snydt for vores penge. Vi besluttede derfor at give dem al deres skrald tilbage'.

Således skriver brødrene og tilføjer:

'Er det forkert, eller er det rigtigt. Jeg er ikke ude på at skabe en debat. Vi gør det bare klart, at hvis du har tænkt dig at snyde det arbejdende folk for deres løn, når de har børn, der skal have mad samt huse og lejligheder, der skal betales, så vil du helt alvorligt få en ordentlig ladning lort tilbage ned over dine fødder. Til alle jer andre, så vil I blive behandlet med den samme respekt, som vi altid har udvist, og I vil fortsat modtage en god service til en retfærdig pris.'

374 kommentarer
Vis kommentarer