Noma mister stjernekok

Efter 11 år som kok på gourmetrestauranten Noma søger Torsten Vildgaard nye græsgange

Efter 11 år på Noma går Torsten Vildgaard solo. Foto: Peter Klint
Efter 11 år på Noma går Torsten Vildgaard solo. Foto: Peter Klint

Det er drømmen om hans eget sted, der gør, at stjernekokken Torsten Vildgaard forlader den eksklusive restaurant Noma 2.0, som for nyligt modtog to Michelinstjerner.

Det skriver Berlingske.

Torsten Vildgaard har i flere år fungeret som Nomas ejer, René Redzepis, højre hånd under etableringen af Nomas nye afdeling, som ligger på Refshalevej på Amager.

- Det har hele tiden været aftalen med René, at jeg kun skulle være på det nye Noma i en begrænset periode for at hjælpe til med etableringen. Og nu er tiden altså kommet, hvor jeg kan mærke, at jeg er klar til at starte for mig selv på allerhøjeste niveau, siger Torsten Vildgaard til avisen.

Vil være den bedste
Torsten Vilgaard har de seneste 11 år været kok på Noma, og nu, hvor han vil åbne sit eget sted, er det da også med drømmen om Michelinstjerner i baghovedet.

Stjernekokken har dog endnu ikke fundet hverken lokaler, et decideret koncept eller finansiering, oplyser han til Berlingske.

Men det gør ikke drømmene mindre.

- Jeg mener, at jeg har noget at byde på, og at jeg har energien og er tilstrækkeligt målrettet til at kunne realisere det, siger Torsten Vildgaard til avisen.

Det er ikke første gang, at Torsten Vildgaard går solo. Det gjorde han i 2012 med projektet Studio sammen med kokken Claus Meyer. Han vendte dog 'hjem' til Noma blot fire år senere.

Torsten Vilgaard håber at være på plads med sit nye projekt inden for det kommende år.

Nok har Geranium tre Michelinstjerner, men økonomisk ligger han ikke front.
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix Tæt på Michelinstjernerne: Graham, sovs og milliardærer

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere