Sådan bliver de perfekte: Hvordan skal dit æg være?

Nogle er mest til løbende æggeblomme, mens andre bedst kan lide at ægget er stenhårdt

Det er en hed debat, som er i gang på nettet. Foto: Privatfoto
Det er en hed debat, som er i gang på nettet. Foto: Privatfoto

Hvordan skal dit æg koges? Det er noget, mange åbenbart har en stærk holdning til på de sociale medier.

Det opdagede en australsk amatørkok i hvert fald, da hun lagde et billede af en 'ægge-graf' på Facebook. På billedet var en bakke æg, som var kogt fra nul til 15 minutter.

Det fik sat gang i debatten om, hvad den rigtige måde er. Kate Freebairn fra Western Australia delte nemlig grafen, som viser, præcis hvor lang tid dit æg skal koges, afhængig af om du ønsker et flydende æg, lidt cremet eller totalt gennemkogt.

På opslaget spørger Kate Freebairn: 'Hvilket foretrækker du?'

Delt vandene
Netop det spørgsmål delte vandene blandt de mange såkaldte foodies (folk med en stor interesse for mad, red.).

En af kommentarerne var lidt mere nuanceret. En dame skrev nemlig, at hun 'koger æggene alt afhængig af, hvad hun serverer det til.'

'To minutter og 30 sekunder, hvis jeg skal spise det på en toast, men ni minutter, hvis det er til en æg, salat og mayo sandwich med creamcheese. Nam.'

En anden forklarede, hvor lang tid hun bruger på at lave det perfekte æg. Det skal have 3 minutter og 40 sekunder, hvis det er op til hende.

'Det er helt perfekt, lige præcis, som jeg kan lide det. Det hvide skal bestemt være fast, og blommen skal kunne løbe en smule', skriver hun.

222 kommentarer
Vis kommentarer