Statsminister i viral dans

Den norske statsminister havde tid til en hurtig dans efter besøget på det norske Rigshospitalet, hvor hun takkede personalet og tildelte en større pengesum fremadrettet

Glem Instagram og Facebook. Det nyeste nye er den kinesiske app TikTok, hvor man kan oftest filmer sig selv lave nogle bestemte danse.

Den verdensomspændende trend, som har blomstret under coronakrisen, er den norske statsminister Erna Solberg også hoppet med på.

Erna Solberg var på et besøg 12. maj på det norske Rigshospitalet, som hun besøgte for at tildele hospitalet næsten 6 milliarder norske kroner i det reviderede nationalbudget. Her sluttede mødet med en viral dans. En såkaldt TikTok-dans.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Meget sporty
I en video, som den norske statsminister har lagt på sin egen Instagram-konto kan man se hvordan Erna Solberg bliver instrueret af sygeplejersken Ida Gerø. Og sygeplejersken er mildest talt imponeret over statsministeren.

- Jeg synes, at det var vældig sporty af Erna Solberg at stille op! Hun så dansen én gang, og så kastede hun sig ud i det, fortæller Ida Gerø til VG.

Selv siger den norske statsminister, at hun selv har en TikTok-konto, men at hun ikke har offentliggjort noget på den. På Instagram benytter hun muligheden for at takke de mange sygeplejersker.

- Jeg synes, at sygeplejerskerne bestemt fortjener en stor tak. De er utrolig vigtige for vores sundheds- og plejesystem. I denne krise har de været meget dygtige med alt fra arbejde på plejehjem til at arbejde dag og nat på hospitalerne. Jeg har al grund til at lykønske dem den 12. maj, fortæller statsminister Erna Solberg.

Lynhurtig
- Det var nok ikke så meget dans, men mere at jeg bevægede mine arme, kan man sige. Jeg fik en lynhurtig oplæring, fortæller Erna Stolberg.

Under coronakrisen er antallet af downloads af appen eksploderet, skriver SensorTower. TikTok er blevet downloadet mere end to milliarder gange i alt, hvoraf  315 millioner af de downloads er sket i det seneste kvartal af 2020. Appen så dagens lys i 2015, hvor den gik under navnet Musica.ly.

Se også: Statsminister taget på fersk gerning: Spillede Pokémon under debat

Selvom TikTok er det helt nye, så er Mette Frederiksen ikke helt bagud, da hun lagde en video på sin Instagram-konto, hvor hun synger fællessang og vasker op derhjemme med børnene.

 

15 kommentarer
Vis kommentarer