Studenterne der rørte hele Danmark: - Det var det helt rigtige at gøre

Mikkel Schade-Egedal og resten af klassen var slet ikke i tvivl om, hvad de skulle gøre, da de kørte forbi en begravelse

3. N fra Frederikshavns Gymnasium og Martec er lige nu Danmarks mest omtalte studenter. Privatfoto
3. N fra Frederikshavns Gymnasium og Martec er lige nu Danmarks mest omtalte studenter. Privatfoto

Historien om en studentervogn, der lørdag formiddag passerede forbi en begravelse i Sæby Kirke, er i dag gået Danmark rundt.

Historien gik viralt, efter Mikael Justesen, der til daglig er direktør hos TV2/Nord, og som deltog i begravelsen i Sæby Kirke, skrev et rørende opslag om studenterne på Facebook.

Klassen kørte i vognen fra lørdag morgen klokken otte til klokken ni om aftenen. Det blev en mere begivenhedsrig dag, end de havde forventet. Privatfoto
Klassen kørte i vognen fra lørdag morgen klokken otte til klokken ni om aftenen. Det blev en mere begivenhedsrig dag, end de havde forventet. Privatfoto
 

Til Ekstra Bladet fortalte han tidligere i dag, at han lige nåede at tænke 'Åh nej', da vognen med de festende studenter nærmede sig kirken, lige da kisten kom til syne i kirkedøren. Men da han kiggede op efter de hvide huer, var de der ikke.

'Eller jo, men de er taget af hovederne. Studenterne står bomstille med huerne i hånden og front mod kirken mens de passerer rustvognen og følget', skriver Mikael Justesen i sit opslag, hvor han hylder de studerende for deres rørende gestus.

Læs hele historien her.

Om bord på landets i dag mest omtalte studentervogn var blandt andre 21-årige Mikkel Schade-Egedal, som netop har fået huen på sammen med resten af 3. N fra Frederikshavns Gymnasium og Martec.

Foto: Privat
Foto: Privat
 

- Det har været en rørende oplevelse, og det er jo helt vildt, at det er kommet så bredt ud. Vi holder jo en fest oppe i vognen med konfetti, alkohol og høj musik. Men da vi kom kørende forbi kirken, gik det hurtigt op for os, at der foregik noget sørgeligt. Så vi slukkede med det samme musikken og tog huerne af. Alle var bare enige om, at det var det rigtige at gøre, siger Mikkel Schade-Egedal til Ekstra Bladet.

Han og klassen var ude at køre i vognen fra Frederikshavn til Aalborg fra klokken otte lørdag morgen til omkring klokken 21. Derfor havde de allerede været i gang i et par timer, da deres gestus ved kirken, som i dag omtales af flere danske medier, fandt sted. Og der gik da heller ikke længe, inden de selv opdagede Mikael Justesens opslag på Facebook.

Privatfoto
Privatfoto
 

- Vi havde lige været inde ved Troels, da en af os opdagede det og læste det højt. Der blev helt stille, for det var meget overvældende, siger den 21-årige nye student og fortsætter:

- Jeg er bare glad for, at vi havde det overskud og kunne vise den respekt, selvom vi var fulde. Jeg er superstolt af min klasse. Egentlig gjorde vi jo bare det, jeg synes, alle burde gøre. Vi anede jo ikke, det sådan ville komme i medierne.

 

82 kommentarer
Vis kommentarer