Tillykke: Verdens ældste golden retriever

Hunden Augie er nu verdens ældste golden retriever efter sin 20-års fødselsdag i april

Augie er nu den ældste af sin art. Foto: GoldHeart Golden Retrievers
Augie er nu den ældste af sin art. Foto: GoldHeart Golden Retrievers

Der var både en hundevenlig kage og masser af kære, da Augie fejrede sin fødselsdag for nylig.

Den aldrende golden retriever vidste det måske ikke, men hun har faktisk fået sig en helt speciel plads i historien.

Augie fyldte nemlig 20 år, og hun er derfor den ældste golden retriever i verden.

Det skriver flere medier heriblandt CNN.

Der har været meldinger om golden retrievere, der har nået de flotte 19 år, men Augie er angiveligt den første til at ramme hele 20 år.

GoldHeart Golden Retrievers Rescue i Maryland har delt hundens historie på deres Facebook-side, hvor de også hylder Augie som verdens ældste.

Hun fejrede sin fødselsdag 20. april sammen med sine mennesker, Jennifer og Steve, der bor i Oakland, Tennessee.

Der skulle oprindeligt være afholdt en fejring for 100 mennesker, men den blev aflyst grundet coronavirus.

Heldigvis blev dagen stadig helt speciel for hunden.

- Hun fik en hundevenlig gulerodskage, og vi havde pyntet op i hele huset. Hun fik alle sine livretter som blåbær, brød og pasta, fortæller Jennifer Hetterscheidt til CNN.

Hunden blev adopteret af parret som 14-årig.

Selvom Augie ikke er helt så frisk, som hun har været, er familien ikke i tvivl om, at de skal fejre hendes 21-års fødselsdag næste år.

53 kommentarer
Vis kommentarer