Trodsede lægernes dom: Nu kan hun gå

Lægerne sagde, at den lille pige ville være lam fra livet og ned resten af livet - men hun er altså en vaskeægte lille fighter

Den livsglade treårige Harper er en vaskeægte fighter, der nu elsker at gå alene. Foto: Erica Ardolino-Comparin/Facebook
Den livsglade treårige Harper er en vaskeægte fighter, der nu elsker at gå alene. Foto: Erica Ardolino-Comparin/Facebook

Den amerikanske kvinde Erica Ardolino-Comparin fødte for tre år siden datteren Harper, der blev født med sygdommen spinida bifida, der ifølge sundhed.dk er en defekt i ryghvirvlens bageste del.

Dengang forklarede lægen, efter 18 ugers graviditet, at Harper havde den værste form for spinida bifida. Han anbefalede derfor, at Erica afbrød sit svangerskab. Men det nægtede den i dag 37-årige amerikanske kvinde.

Lægerne mente også, at Harper kunne risikere at blive lam fra livet og nedad gennem det meste af sit liv. Men imod alle odds har den i dag tre-årige Harper trodset lægernes dom, og hun har faktisk lært at gå.

Her støtter Harper sig  til sin far. Foto: Erica Ardolino-Comparin/Facebook.
Her støtter Harper sig til sin far. Foto: Erica Ardolino-Comparin/Facebook.
 

Fox News og Metro har tidligere skrevet om den i dag treårige Harper-Mae, og britiske Daily Mail har netop skrevet en ny artikel om hendes utrolige historie.

Man kan også se mere til den lille piges liv på Facebook-gruppen 'Growing Up With Harper-Mae' eller Instagram-siden med samme navn.

For seks dage siden lagde Harper-Maes mor Erica et opslag ud på Instagram fra hendes tur til Disney World, hvor hun mødte selveste Darth Vader:

'Harper mødte Darth Vader. Hun omfavnede mødet med stort mod og fremviste sin gode gammeldags 'force'.

Således skrev mor Erica og tilføjede:

'Tak fordi I følger Harper og hendes eventyrlige oplevelser i Disney World, mens hun fortsætter sin utrolige kamp på sin rejse med sygdommen Spina Bifida'.

Artiklen fortsætter under billedet ...



Under sin graviditet læste Erica op på sygdommen spinida bifida. Hun blev overbevist om, at babyer født med sygdommen kunne lære at gå, når de blev lidt ældre.

Harper blev som lægerne forudså født lam fra livet og nedad, men da hun nærmede sig alderen for at begynde at gå, begyndte lille Harper at bruge et gangstativ, der hjalp hende med at gå. Harper har sideløbende gennemgået hele syv operationer, inden hun fyldte tre år, der har medvirket til at forbedre hendes situation.

Og med vaskeægte hårdt arbejde og en ukuelig livsvilje har Harper nu lært at gå uden gangstativ eller med støtte fra sine forældre Erica og Fred.

For næsten et år siden lagde Erica 17. juni 2019 dette billede ud, hvor den dengang kun toårige Harper-Mae er ude at gå med sin storebror og sin mor og far. Dengang blev hun dog støttet af sine forældre.

 

1 af 2 Her støtter Harper sig til sin far. Foto: Erica Ardolino-Comparin/Facebook
2 af 2 Den livsglade treårige Harper er en vaskeægte fighter, der nu elsker at gå alene. Foto: Erica Ardolino-Comparin/Facebook
28 kommentarer
Vis kommentarer