Lukas Graham i flæsket på Dansk Folkeparti

DF's kulturordfører Alex Ahrendtsen savner ikke kunstnere i den offentlige debat - Lukas Graham giver ham svar på tiltale

Lukas Graham blander sig i politik. Og det er en demokratisk ret for alle danskere. (Foto: Copenhagen)
Lukas Graham blander sig i politik. Og det er en demokratisk ret for alle danskere. (Foto: Copenhagen)

- Gæt hvem der bliver udvist om en uge? Er det mon gymnasie eleven Almedin på 18 år? Er det kun mig der synes at Dybbøl mølle maler helt af helvedes til? Kriminel VS ikke kriminel... Danmark skal til at tá sig sammen.

Sådan skrev Lukas Graham tidligere i dag på sin twitter-profil i forbindelse med, at Østre Landsret i går omstødte retten i Næstveds dom om at udvise Gimi Levakovic i 12 år.

Musikerens twitter-besked er derfor nu blevet aktuel i forbindelse med en artikel i Politiken fra i går, hvor både Naser Khader fra  Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen udtaler, at kunstnere og kulturfolk ofte har for lidt tjek på fakta, når de blander sig i den offentlige debat. Og hverken Naser Khader eller Alex Ahrendtsen savner kunstnere i den offentlige debat.

(artiklen fortsætter under billedet)

Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen: - Det lyder ikke godt, når jeg synger, fordi jeg ikke kan synge.(Foto: Polfoto)
Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen: - Det lyder ikke godt, når jeg synger, fordi jeg ikke kan synge.(Foto: Polfoto)
 

Jeg synger heller ikke godt
Til Politiken siger Alex Ahrendtsen:

- Jeg har det tit sådan, når jeg lytter til en kunstner eller en forfatter, som de ville have det, hvis jeg stillede mig op på en rockscene og begyndte at synge. Det lyder ikke godt, fordi jeg ikke kan, sagde Alex Ahrendtsen.

Og det har nu kastet Lukas Graham ind i debatten med hele to nye twitter-beskeder. I den første skrev han:

- Må kun politikere udtale sig om politik? Det mener DF åbenbart.

Og i den næste twitterbesked, der kom 12 minutter efter, skrev han med henvisning til sagerne  omkring Gimi Levakovic og gymnasieeleven Almedin:

- Udvisningsreglerne er ikke for slappe! Logikken er bare forsvundet sammen med den sunde fornuft.

Tirsdag faldt der dom i sagen mod Gimi Levakovic. Østre Landsret overraskede alt og alle ved at omstøde Retten i Næstveds dom om at udvise Levakovic i 12 år.

Ifølge Landsretten må Gimi Levakovic blive i Danmark og slipper med halvandet år i fængsel. Det er dog tre måneder længere, end byretten oprindeligt dømte ham til.

Normalt er der store armbevægelser hos det selverklærede klanoverhoved. Men ved tirsdagens retsmøde var han anderledes afdæmpet og sågar grædende. (Foto: Jakob Jørgensen) Krimi Levakovic slipper for udvisning - trods 26 domme: Tudede i retten

Velintegreret gymnasieelev
Til gengæld står en velintegreret gymnasieelev og hans familie til at skulle smides ud af Danmark på tirsdag. Og her knækker filmen for sangeren Lukas Graham.

På sin Instagram-profil undrer han sig over, at 18-årige Almedin Fijzics, der går i 1.g. på Frederiksværk Gymnasium, skal forlade landet, mens Levakovic, der har et velvoksent kriminelt bagkatalog, må blive her.

nationen - 7. okt. 2015 - kl. 09:57 50.000 læsere vil stramme udvisningsregler: Danmark er til grin

De seneste uger har 18-årige Almedin Fijzics klassekammerater og elevrådet på Frederiksværk Gymnasium kæmpet for, at den unge mand med bosniske rødder kan blive i Danmark.

nationen - 7. okt. 2015 - kl. 09:57 50.000 læsere vil stramme udvisningsregler: Danmark er til grin

På gymnasiet står eleverne sammen om kampagnen ’Projekt Almedin - Er det her Danmark? De har over 4.000 likes på Facebook og har samlet 13.000 underskrifter sammen, som for 14 dage siden blev afleveret til integrations-, udlændinge- og boligminister Inger Støjbergs medarbejdere i håb om at stoppe udvisningen af Almedin og hans far, mor og lillebror til Bosnien. Det skriver sn.dk.

Indlagt
Ifølge sn.dk har familien Fijzic boet i Danmark i tre år og søgte i første omgang til Danmark, fordi Almedins far gennem mange år har lidt af skizofreni, som ikke kunne behandles ordentligt i Bosnien.

Siden familiens ansøgning om opholdstilladelse blev afvist, er faderen brudt sammen og har efterfølgende været indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling på Sjælland i en periode, skriver sn.dk.

Kan i høre mig? Lukas Graham i gang med en koncert.(Foto: Polfoto)
Kan i høre mig? Lukas Graham i gang med en koncert.(Foto: Polfoto)
 

1 af 3 Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen: - Det lyder ikke godt, når jeg synger, fordi jeg ikke kan synge.(Foto: Polfoto)
2 af 3 Kan i høre mig? Lukas Graham i gang med en koncert.(Foto: Polfoto)
3 af 3 Lukas Graham blander sig i politik. Og det er en demokratisk ret for alle danskere. (Foto: Copenhagen)
83 kommentarer
Vis kommentarer