Mads Mikkelsen om EM-sejren: Jeg sov ikke i flere dage

De danske skuespillere stod næsten i kø for at komme til gallapremiere på filmen 'Sommeren '92'. Vi fangede flere af dem til en snak om deres egne minder fra EM-finalen

Hvor var du, da Danmark vandt EM i 1992?

Det spørgsmål kan de fleste danskere på 30 år og opefter nok svare på med det samme. Den 26. juni samledes hele Danmark nemlig om den sportsbegivenhed, der har brændt sig fast i folks hukommelse lige siden.

Stik imod alle odds formåede det danske fodboldlandshold at vinde EM, og danskerne kvitterede med fest og glæde i hele landet.

Glade danske spillere står med pokalen efter 2-0 sejren over Tyskland til EM i Sverige i 1992. (Foto: Kim Agersten) Tæt på EM-heltene fra 92: Her er de i dag

Nu har filminstruktøren Kasper Barfoed lavet en spillefilm om begivenhederne dengang, og lørdag aften var der gallapremiere i Imperial i København.

Her var der inviteret flere skuespillere, politikere og fodboldspillere, og vi fangede derfor flere af dem til en snak om, hvordan de selv fejrede EM-sejren for 23 år siden.

En ting havde Mads Mikkelsen, Cyron Melville, Ulrich Thomsen og de andre kollegaer tilfælles. De kunne alle huske præcis, hvor de var, da den store finalekamp blev spillet.

Hør, hvad de lavede, i klippet over artiklen!

Filmnyheder - 26. jun. 2015 - kl. 12:06 Se den før din nabo: Trailer til 'Sommeren 92'  

13 kommentarer
Vis kommentarer