Ærlig Sasha Klæstrup: 'Jeg er slet ikke tilfreds'

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner

Jeg har før snakket om, at jeg har svært ved at tage på, og jeg derfor ikke kunne få min operation sidste år i Tyrkiet.

Det var jeg jo mega ked af, også selv om det måske bare er en ligegyldig operation for ja, næsten alle, men det er det ikke for mig.

Jeg elsker jo at lave om på min krop, som de fleste nok ved.

Jeg vil bare gerne have min drømmekrop. Sidste år var det meningen, jeg skulle have en BBL med implantater, men fordi jeg var alt for lille, måtte jeg nøjes med en BBL, som jeg også var glad for, men efter hævelsen er faldet, så kan jeg ikke rigtig se forskel. 

Ikke tilfreds
Nu sidder jeg her og faktisk har taget på, så var jeg næsten på vej til Tyrkiet, da alt det her lockdown skete, og bare rolig jeg kommer ikke til at brokke mig over lockdown, jeg synes, det er en god ide at gøre, som Mette har gjort.

Alligevel sidder jeg her og har taget næsten 10 kilo på og må ikke rejse.

Jeg føler mig helt utilpas i min krop, jeg har virkelig svært ved at føle mig sexet og selvom min mand og familie siger, at det er meget lidt man kan se det, så føler jeg mig stor.

Nu er der sikkert nogle, som vil brokke sig, det er jo kun 10 kilo, men for mig er det meget. Og lad os lige hurtigt blive enige om, at alle kvindekroppe er smukke, store som små.

Jeg har altid brugt x-small i bukser og nu så strammer de altså lidt.

Den her lockdown har også gjort det lidt værre, for vi bruger meget tid herhjemme på snacks kager osv. Så måske når jeg op over 10 kilo, der er jo tid endnu, før det hele bliver normalt igen.

Jeg havde ellers håbet, at nu hvor jeg har taget de 10 kilo på, så havde jeg måske slet ikke behov for operationen, måske det meste kunne have sat sig på numsen eller noget, man har vel lov til at drømme, men sådan ser det nu ikke ud.

Hvorfor satte det sig ikke pænt?
Jeg tror, alt jeg har taget på, er på maven og på min hage, hvad sker der for det? Jeg føler seriøst, at de fleste kilo sidder lige på hagen, det er jo ikke engang pænt til mig, hvis de kilo så bare havde sat sig pænt, men nej nej hvorfor skulle det dog det?

Jeg ved ikke engang, hvornår man må rejse igen.

Jeg tror, der kommer til at gå lang tid, og jeg kan desværre ikke bare lade være med at drikke mine shakes osv, for jeg kender min krop og ved, at jeg bare taber det lige så snart, jeg bare stopper og spiser/ drikker normalt.

Jeg har hørt mange der siger det er dumt at tage på bare for at få det fedtsuget væk, og jeg kan virkelig godt forstå folk og deres meninger, og nogle gange kan jeg da også tænke, om jeg lige går over grænsen.

Men helt ærligt, det er min krop.

Den måde jeg vil have, den skal se ud er bare noget, jeg er villig til at gøre, heller ikke hele min familie er helt med på ideen, men heldigvis så støtter de mig ligemeget hvad.


Når jeg tager til Tyrkiet igen, er jeg godkendt (hvis jeg ikke taber mig meget) til at få min BBL med implantater, jeg er sikker på, det hele nok skal blive pænt igen, og jeg glæder mig til at føle mig tilpas i min krop igen.

Og jeg er jo ikke helt færdig med operationerne, for jeg har allerede aftalt med hospitalet, der operere mig, at jeg skal have lavet næsen 3 måneder efter min operation, som jeg forhåbentlig snart kan få.

Kendte Kan revne: Røv-operation tæt på at gå i vasken

377 kommentarer
Vis kommentarer