Begraver Stephanie Star: Her er hendes nye navn

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Stephanie Star takker af og begynder et nyt liv - med en ny identitet

Stefanie Star lægger sit liv om og har fået et nyt navn. Privatfoto
Stefanie Star lægger sit liv om og har fået et nyt navn. Privatfoto

Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange jeg er blevet svinet til over, hvem jeg er. 

Over de valg, jeg har taget, over mit navn, over mit udseende. 

Har lagt ryg til de værste gloser.

So, møgkælling, klamme luder.

Der er åbenbart INGEN grænser for, hvor grimt man kan tale om andre mennesker, man ikke kender.

Det er fandeme crazy!

Er glad for, at det ikke har slået mig ud.

For det har det aldrig. 

Ændret sig langsomt
Måske fik jeg nok dengang for et par år siden. Gradvist har jeg ændret mig.

Fundet ud af, at hverken babser, hår, lange negle eller trutmund giver en den succes, som vi kan leve af.

Det er bare anerkendelse, som varer kort. 

Lidt som at pisse i bukserne på en iskold vinterdag. 

Men jeg havde jo LYST til at se ud, som jeg gjorde. Jeg havde LYST til at være Stephanie Star med alt, hvad det indebar.

En helvedes masse sjov og ballade og superfede oplevelser, som mange andre aldrig kommer i nærheden af.

Fortrydelser - det er IKKE mig. 

Men jeg skal videre
Det er komisk, når vi taler om krænkelser.

Hold kæft, jeg kunne komme med eksempler på krænkelser i hobetal fra diverse temmelig kendte mænd og fine herrer.

Men gider jeg?

Kan jeg tillade mig det?

Jeg har jo selv lagt op til det, ikke?

Fuck det.

Jeg har i hvert fald selv sagt fra.

Skubbet de hænder væk, som sad på mænd, der ikke interesserede mig. Dem, der var gift og havde børn. Dem, jeg vidste ikke ville andet end knalde en fantasi, som sjældent findes. 

Min integritet har været altafgørende. 

Og jeg skal ikke fortælle om alt det, der er sket.

Jeg vil hellere tale om alt det, der SKAL ske. 

Derfor har jeg valgt at gøre alvor af den der røv i bukserne. 

Jeg har ændret mit navn. Jeg hedder Anemaya Dalsgaard.

Stephanie Star er hermed sendt afsted til de evige jagtmarker. Vi er ganske enkelt vokset fra hinanden.

Hvad sker der nu
Hvad skal jeg så med mit nye navn?

Jeg skal bygge det op. Skabe indhold og nye oplevelser. Der er frit valg på alle hylder, og jeg føler mig vildt privilegeret. 

Den, jeg er blevet, stemmer ikke længere overens med navnet Stephanie Star. 

For jeg er RØVTRÆT af at tale om sex. Være en ballademager bare for balladens skyld. Det er fucking uinteressant, når ikke det er hjemme i min egen seng - sammen med en lækker mand, som jeg selv har valgt.

Jeg ved, det er svært, men vi har lov til at vokse og udvikle os med alderen og med erfaringer, vi lærer, og myten omkring mig, at jeg skulle være alletiders sexkilling, den er sateme gået af mode med kukuret.

Alt er slettet
Det er ikke, fordi jeg er ved at skabe en ny karakter. Jeg kan stadig holde foredrag og skrive bøger, og det bliver nok, ærligt talt, svært at helt begrave hende Star-dullen. For hun har fandeme givet mange oplevelser. Men jeg skal jo lige omlægge en hel del år, ik'.

Siger man A, må man også sige B.

Så alt er slettet på sociale medier. Alt Star-relateret. 

811 billeder helt tilbage fra 2011.

Skal hilse og sige, at det var en tur ned ad memory lane, og det var ikke altid lige kønt, men for satan da, jeg har haft det sjovt! 

136 kommentarer
Vis kommentarer