Går på 'lortejobs' og svines til: Hvor er fordelen i at være mand?

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Er der nogen fordele tilbage i at være mand?

Privatfoto
Privatfoto

De sidste dage, efter jeg lavede et lille pip på min private Facebook-side for fædres rettigheder, har jeg modtaget spandevis af lort.

Mest om at mænd strukturel undertrykker kvinder, mænd kan: 

- Bare tage sig sammen

- Mænd har haft fordele i mange hundrede år

- Mænd er skvat

- Mænd har benytter voldtægt som magtmiddel

- I partnerrelationer er voldsudøveren primært manden.

Der er mange mærkater at sætte på mænd.

Og det bliver gjort!

Alt imens vi dag efter dag fortæller en historie om den danske kvinde som strukturel undertrykt og evigt udsat for sexisme.

Vi taler konstant om, hvordan det er synd for kvinderne, at vi skal finde os i det ene, det andet og mest, at vi skal finde os i alle de mænd, der faktisk udøver magt over os.

Vi fortæller historien om den hvide, ciskønnede heroseksuelle mand, der sidder på toppen og undertrykker kvinden.

Og det er bullshit.

Alt det ovenstående pis er præcis strukturel undertrykkelse af mænd.

Jeg har sågar hørt feminister påstå, at mænd har mindre empati!

Vi har allerede overhalet dem
Vi lever i en dansk kultur, hvor piger klarer sig bedst i skolen.

Kvinder brager igennem universiteterne og har for længst overhalet de unge mænd,

Danske kvinder lever alene, er selvstændige og får børn alene.

Danske kvinder klarer sig bedre end danske mænd både socialt, på jobbet, på netværk, familie og helbredsmæssigt.

Vi taler om mænd og deres angst for at miste deres privilegier, om deres små egoer.

Jeg må sgu efterhånden spekulere i, hvilke privilegier danske mænd har.

For helt ærligt så har jeg faktisk lidt svært ved at se nogen privilegier ved at være mand.

Jeg ser mænd afkræves at betales fortidens regning, dukke hovedet og få brølet ind i skallen, at de faktisk bare har at støtte op om kvinders rettigheder og manglende ligestilling.

Dumme mænd
Så det gør mange mænd!

De går ud og siger de mest åndssvage ting: 'Kvinder er jo ligeværdige mennesker'.

Hold nu kæft!

Hvad fanden er det for noget pis overhovedet at skulle ytre.

I det her land har vi en lovgivning, der vitterlig har gjort kønnene lige for loven. Vi ER lige meget værd.

Ingen fordele
Vi fortæller os selv igen, at mænd har flere fordele.

Men hvor?

Hvor fanden er det præcis, at mænd har de fordele?

Når de arbejder på boreplatformene?

Roder i kloakken?

Dør mere på jobbet?

Kommer mest til skade på jobbet?

Er mest hjemløse?

Har størst misbrug?

Er dem, som i fremtiden står uden børn, fordi kvinder benytter en donor?

Vi lever i en forestilling om, at manden er en skurk ud fra hans køn, og INGEN skal komme og påstå, at det ikke er et strukturel sexistisk syn på et køn!

I 60 procent af danske børnehaver må mænd ikke skifte ble på et barn.

Hvorfor?

Fordi vi allerede har en præmis om, at en mand grundet hans køn alene er en krænker!

Det er ikke dem alle
Vi glemmer, at de fleste mænd IKKE krænker kvinder!

At de fleste mænd går på deres lortejobs som stilladsmontører, vinduespudser, flyttemænd eller håndværkere og egentlig bare gerne vil komme hjem til en tryg familie.

Men det er ikke det nuværende eventyr!

Det er den nye historie om, at mænd simpelthen har interesse i at strukturelt undertrykke kvinder!

At mænd ikke forstår grænser, at mænd krænker, og at de alle primært gør det.

At de fleste voldsudøvere er mænd, og at disse mænd derfor rent kønnet er dårligere mennesker.

Så hvor er det seriøst, at mænd ikke er udsat for strukturel undertrykkelse og sexisme?

Mænd er på baggrund af deres køn udråbt som dårligere mennesker!

Gør dig selv en tjeneste.

Når du i aften sidder og spiser med din partner, så spørg ham, HVORFOR han ikke organiserer sig med andre mænd for at tage den her kamp.

Måske vil svaret overraske dig.

459 kommentarer
Vis kommentarer