Hundragen: Treo er en bitterfisse

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Denne uge skriver Heidi Freke om Lydmors kommentar om Thomas Treo

Privatfoto
Privatfoto

Musikeren Lydmor er vred!

Hun er meget vred!

For hun er i kamp imod sexisme.

Hun er vred på Ekstra Bladet og Thomas Treo.

Hun er mest vred over, at Ekstra Bladet poster sexisme fra Treo.

Ærligt, jeg synes, Treo er en bitterfisse i langt det meste, han laver. Men han er mest en bitterfisse, der ikke tager det store hensyn til køn.

Han er blot en mand, der elsker at kyle salt i kagen og ryste lortet.

Hvorfor skulle de være dumme?
Hvis nu Lydmor rent faktisk er i 'krig imod sexisme', som hun udtaler.

Fordi hun er angst for, at det hindrer små piger i at gribe en guitar!

Hun er simpelthen angst for, at små piger læser SÅ meget Treo, og at andre gør. At det vil være en angivende tone for alle andre anmeldere ...

Fordi SÅ dumme er danskerne, forældre og ikke-avislæsere.

Kunne hun så ikke køre den ligeligt og fise ned og ondulere kunstmessen Chart. For udelukkende at ville vise værker lavet af kvinder!

Måske Lydmor bør huske, at det måske i morgen gør, at små drenge ikke længere tør tegne eller lave noget i ler!

Eller hvad med at Lydmor egentlig bare tager en slapper og smider sin energi i noget andet end at skrige imod månen med de andre overivrige feminister, der kæmper fiktive kampe og devaluerer enhver lille pige som et fucking snowflake!

Vi opdrager altså ikke stærke piger ved at pakke dem ind i vat, så de vælter, hvis en Tumpe kalder dem for 'dum blondine'

Seriøst!

Der er ingen anmelder i en avis, der har så stor magt, at han kan aflive en generation af kvindelige musikere!

Det er en rabiat nedgørelse af mit køn at antage, at vi ikke er stærkere end nogle grimme ord.

Sæt nogle ord på
Vil du være i krig imod sexisme, så bruge dine ord, Lydmor!

Skriv for helvede sange, og inspirer unge kvinder til, at de er, hvad de selv vælger. At ord kastet imod dem kun er ORD - uagtet hvad andre mener!

Det er ikke en krig imod sexisme, hvis du i Danmark anno 2020 tager ord fra en anmelder, der fucking revser ALLE, som et kønsligt problem.

Problemet med feminister er nemlig den endimensionelle tilgang, at sexisme kun går én vej = fra mænd imod kvinder.

Hykleriet er, at du udviser sexisme ved selv at favorisere små piger frem for blot at sige:

'TREO ER EN NEDGØRENDE MAND, DER REVSER MENNESKER FREM FOR DERES MUSIK.'

Se, så ville du ikke selv være en sexist, der favoriserer behandling af kvinder og små piger!

Hvad mener du?

Du kan stille spørgsmål direkte til Thomas Treo på www.ekstrabladet.dk, hvor han sidder klar til at chatte live med læserne mellem klokken 20-21 torsdag aften.

220 kommentarer
Vis kommentarer