Ja, svin mig bare til! Jeg er et ludfattigt, ulideligt nul - men det er dig der er svag

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Megafonens blogger Stephanie Star, foredragsholder og tidligere botox-dronning, svarer i denne uge igen på de svinere, hun får for at skrive Megafonen-klummer i Ekstra Bladet

Foto: Privat
Foto: Privat

Jeg ved godt, at jeg til tider kan være næsten ulidelig at være sammen med.

Bare min tilstedeværelse kan provokere folk. Jeg har sågar prøvet at have en sort sæk over hovedet, og alligevel kan jeg påvirke med min tilstedeværelse. Det er sgu nok mit energifelt, min italienske aura, min karisma. BWADDRR! Nogle vil brække sig her.

Mange kontakter mig, fordi de mener, jeg skal skrive om dit og dat, og jeg bliver i disse dage svinet til, fordi jeg skriver for Ekstra Bladet? 'Hvor er du latterlig, at du vælger at skrive for Ekstra Bladet. Det siger noget om dig’, skriver folk.

Se også: 'Spaghetti-neger! Rejs hjem hvor du kommer fra!'

Men hør nu her: Op i røven med det. Jeg er skideglad for denne fritidsinteresse, og jeg forsætter, så længe jeg kan. Jeg er hverken cand. mag i dansk eller uddannet journalist, men jeg skriver min mening, og jeg giver meget af mig selv. Ikke for at blive set, eller fordi jeg fra min tid som tidligere realitydeltager gerne vil ses og høres. Næh, jeg er efterspurgt og leverer, så længe det er muligt, længere er den ikke! Jeg skriver klummer efter mine behov, det skal jeg for pokker da ikke slukkes for.

Stærk vilje, svag krop
Nerven i livet holder mig frisk og på. Jeg har dagligt kroniske smerter og er indehaver af varige mentale og fysiske mén. Jeg er lige så udfordret som andre i livet og i særdeleshed i disse globale krisetider. I disse uger holder jeg mig fysisk aktiv med at rengøre alt i hjemmet og stimulere min personlige udvikling - ellers slukkes jeg.

Se også: Stephanie Star fortryder dildo-ups: Jeg er et kæmpe miljøsvin!

Hvorfor lave mig om for at please andre!? Nope, det kommer ikke til at ske.

Selvom jeg bor i DK og har et dansk pas, er mine gener fuldblods passioneret italienenske. Så prøv bare at slukke sådan en ild – umuligt, for min vilje er min styrke, selvom jeg er svag i kroppen!

Boglig er jeg langt fra. Derfor synes jeg, det er dobbelt så sejt at skrive disse klummer, på trods af, at jeg er et NUL og ikke har for høje tanker om mig selv. Jeg er en flab, jeg er ludfattig, men jeg er indre rig. Jeg kender mine svagheder til fulde, OG DET ER MIN STYRKE! 

Se også: Jeg er ludfattig: Man knalder sgu ikke for penge

Jeg har fundet en styrke midt i hele min personlige transformation. Jeg tror ikke, mange ved, hvad det kræver at være i krise - det gælder alle kriser. De færreste ved, at jeg før dokumentaren på tv som gående blev kørt ned af en bilist. Mange vil nok sige, ’hun har sgu slået hovedet’.  

Janteloven i karantæne
Min livsfilosofi er, at vi lærer hver dag. Men det er sgu tilladt at sende janteloven i karantæne, hvilket jeg om nogen har gjort mere eller mindre hele livet, selvom jeg respekterer loven, gud bedre det. 

Folk må gerne svine mig til, lad dem ævle og kævle, blæse være med dem. Mange er nederdrægtige på afstand, for det er så skide nemt at prikke til andre på afstand.

Se også: Latterlige 'regler' i tv-program: Jeg måtte ikke gå i bad

Jeg er ikke ekspert - jeg har været evighedsstudent, men jeg har kun en færdig danselæreruddannelse. Så jeg er kun en lille skaldet danselærer, der elsker at performe på tv, i radio, holde foredrag og skrive bøger. Det skal jeg for helvede da ikke straffes for?

Jeg snakker ad helvede til og fægter med arme og ben. Jeg er bare mig selv, og det er der mange, der bliver generet af.

Se også: Før var jeg det rene freakshow i ansigtet - jeg lignede en bavians røvhul

Min familie og mine venner ved godt, at jeg har temperament for 10.000, og det er absolut ikke blevet bedre med alderen - slet ikke i disse virustider, hvor sælgere trods karantæne ringer klokken 17.08 og vil sælge mig it-pakker! Så flipper jeg skråt ud, efter at jeg pænt har fortalt sælgeren, at jeg er presset, og at jeg intet indkøb ønsker.

Men jeg er den første til at gå i ilden for dig uden betingelser. Jeg knækkede koden i en tidlig alder og lærte, at mange mennesker er svage. Svagheden gør, at man sammenligner sig med andre og konkurrerer. Men hold nu kæft! Tag dig sammen! Vi er alle forskellige i forhold til evner og styrker og masser af svagheder.  

168 kommentarer
Vis kommentarer