'Jeg faldt for en narcissist - eller var han psykopat?'

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller Katja K om sit forhold med en narcissistisk mand, der konstant var hende utro

Privatfoto.
Privatfoto.

Jeg faldt for en narcissist - eller var han psykopat?

Karaktertrækkene på disse typer er soleklare.

Mændene er flotte, charmerede, farlige og forførende.

De er ude efter at score den store gevinst i form af en tiltrækkende kvinde - som jeg selv er.

En kvinde, der oser af succes, rigdom og skønhed, og som verden værdsætter.

Det er en del af deres jagtinstinkt at søge efter dét, de ikke selv har.

Mange kvinder føler skyld og skam efter mødet med sådan en manipulator, som har lænset deres bankkonto og flået deres hjerte i stykker.

Men det er ikke kvindernes skyld, og det kan ske for selv den bedste.

Konstant utro
Ét af mine tidligere længerevarende forhold var med en sådan type - 'smørhår', som vi kaldte dem i 80'erne. Udover det var han også sexafhængig og var mig konstant utro.

Der må da være noget galt med en mand, der er en kvinde som mig utro!?

Forholdet stod på i starten af min pornokarriere, og jeg spurgte ham betænksomt, om han var OK med mit arbejde?

Ville han kunne klare, at jeg ikke blot til daglig var en grå kontormus, men agerede i hardcore pornofilm for at tjene min løn?

For hvis han ikke kunne klare det, ville jeg da finde et andet arbejde. Sikke et flot tilbud at få.

’Jo, det kan jeg sagtens håndtere,’ havde han svaret.

Det kunne manden alligevel ikke.

Når jeg så kom hjem fra arbejde (fra Los Angeles til København), fandt jeg lange sorte hår på gulvet.

Det var ikke mine hår. Han havde ikke engang ulejliget sig med at feje dem op, før jeg kom hjem - eller også var han for sikker på min loyale hengivenhed til ham.

Var aldrig ham utro
Nej, jeg var aldrig ham utro. Når jeg havde sex foran et kamera, var jeg på arbejde. Sådan var det, og det var en del af vores aftale. Alligevel kunne han ikke dy sig, når jeg var i udlandet. Så legede musen på bordet.

Det må have været en form for selvretfærdiggørelse.

Men en dag havde jeg fået nok af at finde sorte hår overalt i vores lejlighed.

Jeg gjorde det forbi, rejste tilbage til Los Angeles, kom aldrig hjem igen og gjorde kort proces.

Hopper i med begge ben
Siden da har jeg mødt dem i en lind strøm – narcissisterne.

Jeg hopper frivilligt i med begge ben hver gang.

Der er selvfølgelig ikke styr på realkredit-kontoen, for sådan en har de ikke.

Der er heller ikke lagt nogle planer, fordi de er spontane mennesker og lever mest i nuet.

Til gengæld er de som regel skidesjove og spændende at være sammen med, selvom det kan være udmattende at høre dem fortælle om sig selv i timevis, spalte op og spalte ned.

Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?

MIG!

184 kommentarer
Vis kommentarer