Katja K: Filminstruktøren fik lov til at tage mig

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Katja K husker tydeligt, hvordan hun sammen med kæresten fik en oplevelse med en ekstra mand

Privatfoto
Privatfoto

Hold kæft, hvor har jeg lavet mange vilde ting i mit liv.

Når jeg tænker tilbage på mig selv som yngre kvinde, kan jeg dårligt genkende mig selv. Og så alligevel. Jeg var totalt impulsiv og har handlet spontant mange gange. Lige så snart jeg fik en skør idé, skulle den føres ud i livet.

Jeg har været ligesom 'Lucky Luke' - hurtigere end min egen skygge.

Det har også altid været vigtigt for mig at gøre tingene anderledes på min egen måde.

Det tror jeg gælder for de fleste mennesker.

Vi vil gerne være unikke og blive husket for at have gjort noget særligt i livet.

Det er jo lykkedes meget godt for mig. Mon ikke man husker mig om 100 år?

Mine BJ'S går over i historien. Og så det faktum, at jeg har gjort, hvad jeg ville seksuelt, som kvinde!

Nu er det ikke døden, jeg vil tale om her. Den kan komme tids nok og kommer jo til os alle en dag.

Lige så uventet som når det pludselig sner på en forårsdag i april. Men summen af gode oplevelser er værd at kunne tænke tilbage på. Og de skøre oplevelser endnu sjovere.

For med tiden tror jeg, at de fleste af os bliver mere konforme og komfortable.

Flere ægteskaber - en masse sjov
Jeg har været gift et par gange. Den første gang, jeg blev gift, var en spontan idé. Min daværende kæreste og jeg rejste rundt i bil på vestkysten i USA. Vi boede på nedslidte moteller med væggelus og larmende airconditionanlæg, der var ved at give op.

Men vi var forelskede og havde det skidesjovt.

Samtidig var vi grænsesøgende og seksuelt eksperimenterende. Et smukt, ungt par på sex-rov.

Det her var før internettets uanede muligheder, så telefonbogen og den lokale avis hjalp os i vores søgen.

Sex og ægteskab stod på ferieprogrammet.

Tjekkede kontaktannoncer sammen
En lørdag eftermiddag sad vi og stenede på en café i downtown Los Angeles.

Fandt 'lokalsprøjten' på cafébordet og begyndte at tjekke personlige annoncer ud.

Mange af annoncørerne udgav sig for at være mænd, der ledte efter en kæreste. Kvinden i deres liv.

Men mellem linjerne var der ingen tvivl om, at der var tale om sexhungrende mænd ude efter et let bytte.

Vi var nu ikke et let bytte, men ude efter sexhungrende mænd.

Vi udvalgte en kontaktannonce, der lød: 'Filminstruktør søger kvindelig skuespiller' og fik fat på vedkommende. Jeg udgav mig for at være en kærestesyg kvinde, talte længe og kælent med ham i telefonen, og vi aftalte, at vi skulle mødes på en café dagen efter, så vi kunne se hinanden.

Jeg nævnte ikke min kæreste for ham. Det var jo ikke sikkert, at han var klar på en trekant. Det var vi.

Dagen efter da han kom gående ned ad gaden og fik øje på os begge, var han lige ved at dreje om på hælen og gå tilbage, hvor han kom fra.

Alt for godt
Fra hans synspunkt så det ud til at være for godt til at være sandt.

En ung, smuk og blond kvinde som mig ville ALDRIG svare på sådan en klam kontaktannonce. Det ville jeg. Selvom jeg var smuk, var jeg også klam.

Og da vi begge to stod og ventede på ham, kunne vi til forveksling godt ligne et cool undercover politi-par, som havde lokket ham ind i en fælde. Men den var god nok. Vi var reelt liderlige.

Der var bingo. Vi fulgtes alle tre hjem til hans hus, hvor han ivrigt fortalte om sit liv som 'filminstruktør'.

Senere fik han lov til at tage mig på fersk gerning, mens min kæreste så på.

Dagen efter blev min kæreste og jeg gift i byen - det var en god sommerferie.

334 kommentarer
Vis kommentarer