Katja K: Han lyner bukserne ned og tager mig

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner.

Foto: Privat
Foto: Privat

Helt ærligt, hvem har magten i et parforhold?

Hvem har 'bukserne' på?

Det er et nemt svar: Kvinderne selvfølgelig. Det lyder som en kliché, men er sandt. Men hold kæft, hvor kan vi kvinder være irriterende i al vores omsorgsfulde dominans.

Og vi er ikke kun dominerende, vi kan også være ganske kontrollerende i vores opførsel. Det indrømmer jeg.

Mænd kan opføre sig som små børn, der bare skal have lov til at lege alt det, de vil med alt det, de kan.

Og hvorfor er det egentlig sådan?

Måske fordi kvinderne omkring dem: deres mødre, søstre, og pædagogerne i børnehaverne giver dem lov til at gøre præcis, hvad de har lyst til. Det kræver ikke den store videnskabelige undersøgelse at vide. Drenge må alt. Det må piger ikke. Har vi lært. Det er sgu uretfærdigt.

Jeg blev rebel
Nok også derfor jeg selv udviklede mig til en rebel. Et rebelsk pigebarn, der har gjort nøjagtigt som jeg har haft lyst til. Jeg blev også forkælet af min far, der kaldte mig for Søren, når jeg var uartig. En forkælet drengepige.

Tag nu min mand f.eks. Han er et stort legebarn. Han er Kunstner. Han er Skuespiller. Og han er DJ.

Han spiller elektronisk musik og helst om natten. Det er der, han føler sig mest kreativ.

Og her har vi problemet. For om natten vil jeg gerne sove. Det er der vel ikke noget usædvanligt i vel?

Nu er det ikke sådan, at han spiller vildt højt, men jeg har virkelig svært ved at sove, og jeg kan høre ham, når han åbner og lukker køleskabet igennem natten for at tage sig en snack, eller et glas vin, til sit kunstneriske musik mix.

Egentlig kan jeg jo bare lægge mig til at sove, men mens jeg ligger der i sengen, med lyset slukket og hænderne over dynen, blunder lidt, og regelmæssigt kigger jeg på uret for at se, hvor længe han endnu skal spille musik.

Jeg kan jeg blive så røvirriteret. Så kan jeg finde på at stå op og fortælle ham, hvad klokken har slået, og at nu skal han sgu se at komme i seng.

Indimellem har jeg simpelthen slukket for strømmen. Nogle gange parerer han ordrer, men trodsig som et barn, kan han gøre modstand. Så bliver han oppe, så længe han kan for at demonstrere, at ingen skal bestemme over ham.

Måske er jeg problemet
Er det mig, der er streng?

Vi skal jo alle have lov til at være de individualister, vi er, og respektere hinandens frirum. Det er klart.

Ingen tvivl om, at vi har gang i en magtkamp. Det kan slå gnister, men vi er et perfekt dynamisk match på de fleste punkter.

Nu er min mand heldigvis ikke en vatpik. For hvis han var det, havde jeg kørt ham over for længst.

Og jeg elsker hans stil. Jeg kan slet ikke finde ud af at være sammen med en underdanig mand. Det dur ikke.

Det er virkelig ikke noget, jeg gør med vilje, det ligger bare til mig. Til min persona.

Jeg er vant til at få det som jeg vil. Det er mig der styrer. Sædvanligvis.

Gør det mig til en bitch?

Måske, men I skal ikke tro at jeg blot er en pæn nikkedukke. For det er jeg ikke. Mamma mia.

Han har styringen
Det er dog ikke altid jeg har lyst til at styre. Han kan skam også tage styringen.

Og når det kommer til sex, er det ham, der har bukserne på – når han altså ikke har taget dem af, men nøjes med at lyne dem ned, smide mig på sengen og bare tager mig lige der på stedet, når han har lyst. Det er jeg vild med. Så svinger pendulet tilbage igen, og der kommer balance i tingene.

Jeg synes, at skandinaviske kvinder kan være frygtelige i al deres kontrollerende adfærd overfor mænd, og desværre er der mange mænd, der ikke tør at tage kampen op. De udvikler sig til slappe vatpikke.

Det er simpelthen ikke til at holde ud at se på for rigtige kvinder.

Så slappe mænd, kom ind i kampen og vis håndfast kærlighed til jeres kvinder. De vil elske jer for det.

253 kommentarer
Vis kommentarer