Katja K: Mænd, tag jer nu sammen!

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Katja K er træt af, at de enlige mænd klarer sig så dårligt

Foto: Privat
Foto: Privat

’Mandefald’ er titlen på en dansk dokumentarserie der pt. kører på DR1, og den har jeg set et par afsnit af.

Først og fremmest gør serien mig trist, men den giver mig også en følelse af magtesløshed.

Dokumentarserien tager pulsen på, hvordan det står til med en voksende gruppe af danske mænd, som er single, bor alene, er uddannede, og ikke har børn.

Det er et dystert billede, der tegner sig!

Aldrig har der været en større gruppe af enlige mænd, der klarer sig så dårligt i samfundet som i dag.

Disse mænd står udenfor samfundet, og deres største udfordring er, at de ikke kan finde ud af leve deres liv uden en kvinde.

Enlige mænd kan være lidt ligesom store babyer. Ubehjælpsomme. De har ekstra brug for kvindelig omsorg og har svært ved at få en almindelig hverdag til at fungere alene.

Det er der ikke noget sjovt ved.

Hvor mange af jer er enlige?
Og jeg skal nok lade være med at køre på jer mænd inde på ’nationen!’, som sidder der bag skærmen og er så mavesure på alt og alle. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, om der kan være et sammenfald med nogle af jer, der sidder og gemmer sig bag tasterne?

De mænd, der medvirker i dokumentaren virker sympatiske, og de forsøger at komme op af det mentale hul, de er faldet ned i. Og det gør de blandt andet ved at forsøge at se positivt på tilværelsen, som er den eneste vej op igen.

Man kommer nemlig ingen steder her i livet ved at være negativt indstillet. Det kommer tilbage som en hårdtslående boomerang. Selvmedlidenhed og sortseende er IKKE et klogt valg, hvis man(d) vil videre på livets glade landevej.

Det er alarmerende, at denne gruppe af enlige mænd, der klarer sig så elendigt, aldrig har været større.

Desværre er det ikke en nyhed, at mange mænd har svært ved at klare sig selv - eksempelvis efter en skilsmisse.

I 1980érne, da kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, fik fuldtidsjobs og nu skulle ud at realisere sig selv, kom det bag på mange mænd. Mændene skulle for første gang klare sig selv uden en hjemmegående støttepædagog.

Og det gik skidt for mændene.

Oplevede det selv
Jeg oplevede det selv tæt på.

Mine forældre blev skilt, da jeg var teenager. Min mor var en selvstændig, veluddannet og stærk kvinde, der var ude på datidens arbejdsmarked, men arbejdsbyrden i hjemmet var ikke fair fordelt, så hun fik nok og gik sin vej. Ganske forståeligt.

Desværre gik det derefter ned ad bakke for min far, der gik ned med flaget. Som datter er det noget af det værste at se, at én af sine forældre ikke magter tilværelsen. Det er virkelig trist at erfare.

Børn vil jo gøre alt for deres forældre, og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at hjælpe min far i rigtig mange år. Desværre forgæves.

Min far kunne ikke klare skilsmissen fra min mor og begyndte at drikke. Han mistede sit arbejde, og huset røg på tvangsaktion. Det gik kun én vej. Nedad bakke.

Så det gør ondt på mig at se, hvor mange enlige mænd, der hutler sig igennem tilværelsen og lider i deres ensomhed.

Hvor er deres kampgejst blevet af? Og kom ikke og sig, at det er kvindernes skyld. Tag noget ansvar.

Jeg får bare lyst til at råbe højt: ´Mænd, tag jer nu sammen for fanden!'

Er mænd blevet det ’svage køn’ i 2020?

492 kommentarer
Vis kommentarer