Katja K om danske politimænd: Politistaven var altid velkommen

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller Katja om afsavnet til de danske politimand

Foto: Privat
Foto: Privat

I min forrige klumme satte jeg spørgsmålstegn ved, hvad en dansk swinger gør med sit ustyrlige lem i disse coronatider. Jeg synes det er forargeligt, hvis folk har sex med fremmede. De burde vide bedre.

En kvik EB-læser kontaktede mig efterfølgende og gjorde mig opmærksom på, at flere swingerklubber og mange massageklinikker stadig servicerer deres kunder til trods for tingenes tilstand.

De prostituerede arbejder tilsyneladende videre, for de skal jo have brød på bordet. Men det gør de jo så med livet som indsats. Og i disse tilfælde gælder det både udbyder og modtager.

Jeg forstår godt begge parters bevæggrunde.

Den ene gør det for at overleve, imens den anden har hudsult. Jeg forstår også godt, at man virkelig kan have lyst til sex, berøring, og intimitet med et andet menneske specielt med nutidens påbudte isolation og social distancering, som desværre er blevet det nye normale.

Og under normale omstændigheder er det en fin byttehandel, men om jeg forstår, at folk tør risikere deres liv for sex!

De danske sundhedsmyndigheder har anbefalet lukning af frisører, tandlæger, fitnesscentre, solcentre og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt med hinanden, og disse får bøder af det danske politi, såfremt de ikke overholder den nye midlertidige lov.

De samme regler gælder tilsyneladende ikke for de andre. I hvert fald lukker politiet dem ikke ned, så vidt jeg ved.

Gør de ikke nok
Er det danske politi for blødsødent? Har de berøringsangst, eller forstår de ikke situationens alvor i DK?

Jeg spørger bare.

Personligt savner jeg de bløde danske politimænd.

Vi havde et godt forhold til hinanden, politiet og jeg. Dengang jeg boede på Vesterbro.

Politiassistenterne kippede høfligt med kasketten, når jeg spadserede forbi dem på gaden i mit gamle 'hood'.

Indimellem inviterede de sig selv på kaffevisit hjemme hos mig, og jeg bød dem og deres politistave velkomne, selvom de var i tjeneste.

Måske sneg de sig ud i deres frokostpause?

Fik lov til at slippe
Det spanske politi hernede er knap så imødekommende og langt mere strikse.

Inden for en uge er jeg blevet stoppet af politiet to gange, og sidst de stoppede mig på gaden, skrev de en rapport. Jeg slap heldigvis UDEN en bøde.

Jeg var på vej til supermarkedet, iført løbetøj og havde tilladt mig at gå en ekstra lang rute derhen for at få lidt tiltrængt motion. Men næ, næ, det må man ikke. Man må kun gå direkte i supermarked ellers direkte i fængsel - ligesom i Matador.

Dette er desværre ikke noget brætspil, og det her er ikke noget, vi leger.

Det er sagens alvor hernede (og i hele verden), og jeg respekterer naturligvis de regler til fulde.

De gør det jo for at passe på os alle, og deres strenge adfærd virker efter hensigten. Folk må ikke gå ud to og to ad gangen, og alle bærer masker eller tørklæder, når de er på indkøb. Ingen venner på besøg.

Jeg er klar over, at forskellige lande har deres egen strategi med hensyn til at håndtere coronavirussen, men fra min synsvinkel virker det dumdristigt at påbegynde en åbning af Danmark måske allerede efter påske?

Samfundsøkonomien er vigtig ja, men hvad er prisen for menneskeliv?

Jeg forbliver frivilligt i hjemmekarantæne.

#staythefuckhome.

178 kommentarer
Vis kommentarer