Slutshamet og begloet: - Og jeg har krænket

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Hundragen kæmper denne uge for, at man skal se nuancerne i mennesker

Privatfoto
Privatfoto

'Ja, jeg har krænket.'

For det har jeg!

Jeg garanterer, at skulle mit liv vises som film, og kun al min shitty adfærd tages frem, ville publikum betragte mig som en fucking stjernepsykopat, der antageligvis bør sættes ild til, myrdes med en gaffel og trækkes igennem gader på en kærre, Mens pøblen smider råddent madaffald på mig.

MEN

Hvis en film af mit liv vises i FULD længde, vil billedet af mig som person være en hel del anderledes.

Der vil vises en pige født i 1978, så lille, at hun måtte i kuvøse med en vægt på 1800 gram, underudviklede lunger og dårlige øjne. Så jeg i dag er tæt på at være blind.

Et liv med spiseforstyrrelser fra 12-års alderen.

En famlen rundt i seksualitet og drifter, da der kom menstruation, allerede før jeg fyldte 12 år.

Veludviklede bryster og brede hofter, da jeg var 15 år, og praktisk talt et barn, der blev betragtet som voksen, fordi jeg lignede en kvinde.

Pigerne slutshamede mig, og drengene gloede på min bryster i en sådan grad, at jeg hadede dem og altid forsøgte at gemme de attributter, jeg i dag elsker. De bragte mig jo intet godt fra nogen af kønnene.

Jeg kæmpede med at lære grænsesætning, fordi jeg var opdraget til at være en god og ansvarsfuld pige efter mine forældres skilsmisse.

At sige nej, hvad fanden var det?
Autoriteter skulle jo adlydes, og jeg skulle være en ordentlig storesøster - alt imens jeg kæmpede mig igennem talrige måltider og overspisning, som endte i toilettet. Ja, hvis ikke jeg sultede mig i stedet.

Jeg tabte besindelsen i talrige branderter.

Knaldede ufattelig mange fyre og har opført mig hysterisk, rabiat og offeragtig.

MEN

Jeg lærte!

Mest om hvad jeg IKKE ville være!

Jeg lærte af livet.

Jeg lærte, at grænsesætning er et skridt ad gangen, og allerede første gang følte jeg total empower!

Grænseoverskridende oplevelser
Jeg blev voldtaget af fire mænd i 2015 og brugte seks måneder på at planlægge min død.

Jeg opgav og tænkte, at det alligevel var for svært at få til at ligne en ulykke.

Så jeg brugte talrige weekender på at drikke mig fra sans og samling i det københavnske natteliv med blackouts og rabiat adfærd.

Jeg oplevede et år efter at blive blufærdighedeskrænket på vej hjem af seks mænd, der antastede mig på vej til en taxa.

De hev min kjole op og gramsede alle steder.

Jeg slog, sparkede og skreg som en vanvittig, for den første gang blev jeg passiv.

Denne gang endte sagen hos politiet, som naturligvis aldrig fandt dem.

Jeg er mange ting
Jeg er et menneske!

Jeg er et produkt af det, jeg har lært.

Og der vil være mennesker, der ser mig som pragtfuld, og dem, der hader mig som pesten.

Men i virkeligheden er det eneste, der har vigtighed, dem, som jeg har valgt betyder noget for mig.

Før jeg havde lært om grænsesætning, syntes jeg, at det var alle de andre, der havde ansvaret for mine grænser.

Før jeg tog ansvar for min adfærd under alkohol, der drak jeg da i byen og til fester,

Nu drikker jeg i privat selskab med mennesker, der kender mig, så jeg helst ikke ender med at tabe mig selv.

Men det sker da stadig, at jeg tager festen for vidt. For hvad er balance?

Det er sgu noget, der af og til tipper, uanset om du er kronprins, rengøringsassistent eller HunDrage.

Vi skal eksistere i denne verden med alle de andre, der også famler rundt.

Vi sætter standarder for andre, som vi ikke engang selv kan overholde, og det skal simpelthen stoppe.

Hvis vi kun ser et menneskes handling, uden forudgående og uden større perspektiv, så glemmer vi altså, at vi selv skal dømmes på det samme!

Men selvfølgelig skal andre tage ansvar for det lort, de laver!

På samme vilkår som os selv!

Et liv med valg
Jeg har arbejdet med rengøring, i bageri, som opvasker talrige steder, hos slagter, på fabrik og afsindig mange år i plejen/psykiatri/børnehjem.

Jeg har tørret lort af vægge, fået arbejdsskader, er blevet slået, gramset på af demente og sågar tævet tværs igennem et lokale.

Men jeg har også modtaget varme, nærhed og følelsen af at gøre en forskel.

Jeg har haft bevidsthed om, at et job i den sektor er med mennesker, der ikke forstår deres egen adfærd. De er syge og kan ikke tage ansvar for noget.

Mange tror, jeg bare sidder og dømmer.

At jeg victimblamer og er et curlingbarn.

Jeg kan garantere for, at det ikke er tilfældet!

Du har også et ansvar
Jeg er blot bevidst om, at har du aldrig oplevet nogen rigtig modgang, så føles lidt som meget - og har du aldrig oplevet en berøring, så føles en hånd på dit lår som noget vildt.

Og er du blevet misbrugt som barn, så kan lidt være overvældende.

Men hvis vi som mennesker skal udvikle os og blive stærke eller stærkere, skal vi være bevidste om, hvad glæde er, og hvad vi bliver glade af.

Hvis du på trods af en hård opvækst eller oplevelse vil videre, bliver du nødt til at være en del af verden og forstå, at alle andre ikke kan tage ansvar for, om du er glad, kan grænsesætte eller om du bliver angst, hvis de står for tæt på dig.

Du har også DIT ansvar for at co-eksistere.

Er jeg hård?

JA!

Men jeg er også blød og har aldrig nogensinde nægtet noget menneske min hjælp.

104 kommentarer
Vis kommentarer