Stephanie Star er færdig: 'De vil ha' bar røv og sex'

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Stephanie Star, der er tidligere realitystjerne og nu forfatter, er absolut ikke blevet kedelig

Privatfoto
Privatfoto

Jeg er ikke blevet kedelig ...

Men hvorfor tror man ikke, at en tidligere realitystjerne kan blive klogere? 

Jeg har levet livet. Fuld smadder. Fest, farver, sex, fis og ballade. 

Tv-serier, musikvideoer, min egen kalender (hænger sgu stadig på autoværksteder, selvom månederne er løbet flere gange igennem, og der er oliefingre på alle sider).  

Jeg kan fortælle historier, så ører falder af.

Betyder ikke det samme
I mellemtiden blev jeg 53 år.

Selvom min krop stadig kan dreje hoveder, for det kan den sgu, så giver det mig ikke det samme kick. Bevares, det er sjovt og utroligt, men hvor jeg tidligere tog det med mig og fik rank ryg af det, så er jeg kold som en sports-is i dag. 

Udseende og appearance har betydet SÅ meget for mig, at jeg har gået langt for at holde mig i centrum. I stormens øje. Altid med babserne godt drønet op, stiletter og trutmund. Og en masse bling-bling.

Med alderen har jeg erfaret, at det er belastende altid at skulle holde sig relevant, være foran, være den frækkeste, sjoveste, lækreste. 

Gider ikke mere
Argh!

Jeg gider det ikke mere!

Det lyder banalt og trivielt, men jeg er blevet så meget klogere med årene. 

De grimme ting som jeg stadig bliver udsat for, fordomme og spydigheder, nedladende opførsel, skældsord, fordi man tror, at jeg er det samme sted i mit liv.

Hallooo!

Hvad mere kan jeg gøre end det, jeg allerede gør?

Jeg har med tv-programmer udstillet mig selv og det liv, jeg har levet. Har sagt farvel og arbejder med mange andre ting og sager end mit udseende. Det er så last year, venner! 

Fattige børn og deres forældre, forvirrede unge, ældre, hjemløse og andre udsatte grupper har min interesse, og jeg gør, hvad jeg kan for at hjælpe til!

Men det er bare ikke så interessant for medierne at skrive om.

De vil stadig ha' bar røv, fisse og sex. 

Er et andet sted
Men det bliver røvkedeligt i længden, når jeg hellere vil ha' en skål salat og en yogatime.

Er det ikke velsignelsen ved at blive ældre? Mere vis og afslappet.

Gid man dog vidste alt det dengang, som man ved nu.

Hvor ville livet have været lettere som ung. 

Jeg er lige blevet spurgt, om jeg vil lave endnu en kalender. 

Den helt klassiske, med babser, balder og bar mave. 

Målgruppen er nok den samme, tænker jeg. De er jo blevet ældre sammen med mig.

Er det stadig mig?
Måske skal jeg bare sige ja.

Hvis jeg altså kan få lov til at donere overskuddet til en god sag og få små, feministiske citater og allerede oplevede erfaringer med på hver måned - selvom jeg er klar over, at det ikke er så skidesexet. 

I juli måned 2021 kunne der passende stå en oplevelse, som jeg netop har haft på mit ellers elskede Østerbro: 'Det er jo Botox-Dronningen! Skal vi kneppe'! 

Gu' skal vi ej, stodder, følger du slet ikke med! 

189 kommentarer
Vis kommentarer