Stephanie Star: 'Jeg er hjemløs'

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Foredragholder, forfatter og tidligere realitystjerne Stephanie Star har skiftet glamouren ud med skimmelsvamp

Foto: Privat
Foto: Privat

Jeg er HJEMLØS!

Jep. Helt seriøst. Jeg-er-hjemløs.

Glitter og glamour er myrdet med en fæl omgang skimmelsvamp! 

Jeg fattede ikke, hvorfor jeg blev ved med at hoste. Mine øjne kløede, mit hoved gjorde ondt og jeg var bare dødsens træt konstant. Jeg følte, jeg var sat under en osteklokke. Fuldstændig ulideligt. 

Der var så en grund til, at det var som det var...eller det ER, som det er. For jeg, og min datter har det stadig slemt. 

Vores hjem er angrebet af nybyggeriet største fjende -  skimmelsvamp. 

Er udmærket klar over, at jeg ikke er den eneste, der har prøvet, men det bliver det sgu ikke lettere af.

Flygtede med al de kunne
Min datter og jeg, måtte nærmest flygte ud af vores elskede hjem. De mest nødvendige sager, som ikke var inficeret med den helvedes svamp, blev kylet ned i plastikposer, og så var det ellers ud ad døren.

Vi blev syge af at være hjemme!

Det er skræmmende og sørme en svær en at sluge. Et helle. Ens hule, hvor man i ro og mag kan smide stængerne op på bordet og fundere over dit og dat. 

Men der er ikke megen glamour over denne situation og vippebukker og stiletter er gemt væk i en Netto-pose. 

Ikke skide fedt. 

Det giver mig erfaring som jeg måske nok helst ville have været foruden, men for satan, det er lidt af en øjenåbner.

Nu er det mig selv
Jeg har tidligere været dybt involveret i hjemløse samfundet. Støttet med min stemme, råbt op på hjemløses vegne, krammet mig gennem alverdens lange skæg og uglede hår.

For I Guder, hvor jeg synes, det er vigtigt! 

Støtte de udsatte som selv har glemt deres stemme. Eller bare ikke orker mere. 

Tænk sig, ikke have et hjem at komme hjem til. Bare et lille, bitte hjem med en seng, en stol, et bord. 

Her står jeg i skimmelsvamp til babserne, mine lyse lokker hjælper sgu ikke meget her. 

Jeg er vitterligt hjemløs.

Altså i min egen, forkælede tilstand.

For jeg HAR jo et hjem snart igen, når mit boligselskab har taget sig af skaderne og rådet bod på rodet.

Skal nok komme hjem
For det har de lovet mig, og de er i fuld gang!

Det har jeg kæmpet for og er ualmindelig lykkelig over, at der er nogen, som har lyttet til mig. Min stemme er hørt!  

Er i det hele taget lykkelig over, at jeg har haft kræfterne og modet til at kæmpe kampen.

Og at de omsider forstod og kunne SE, hvor rædsomt det stod til OG derfor retter op på skaderne. 

Imens bor jeg hos kære venner som tager sig kærligt og omsorgsfuldt af mig. Laver mad. Giver mig lov til at vaske mit tøj, gå i bad og sove i rene lagner og bløde dyner. Min datter har også måtte finde et sted at bo. Vi er splittet ad! 

Men jeg lægger trods alt mit hoved på en ren pude hver aften.

Og lige der, så ved jeg, at jeg ikke er så skide ramt, selvom der de seneste uger har flydt mange, salte tårer.

Tak til alle mine venner
For jeg har et uvurderligt netværk.

Venner, familie, kollegaer som har trådt til som den stærkeste hær, når jeg ligget hjælpeløs og tudet over min og min datters lortesituation. De har samlet mig op. Fortalt, at det hele nok skal gå. 

De må være såååå trætte af mig, og når jeg er på toppen igen og tilbage i mit hjem med min skønne datter, med rene - skimmelfrie - møbler og sager, så skal løvemor her nok lave en røvfuld pasta og en gang Tiramisu.... og netop Tiramisu, som på italiensk betyder det jeg har brug for nu,- saml mig op, kvik mig op, løft mig op!

Per favore.

Og den næste hjemløse jeg møder, får sgu en bjørnekrammer.

Hjemløs burde ingen være.

50 kommentarer
Vis kommentarer